Corona-situationen

Opdateret 22.5.21

Retningslinjer

Disse midlertidige retningslinjer skal følges af alle:

Vi må gå op til 100 personer på vandreturene. Der kræves ikke coronapas.

  • Du skal som udgangspunkt ikke længere tilmelde dig turene på forhånd. Den enkelte afdeling/turleder kan dog fastsætte lavere grænser for deres ture efter behov og dermed også forlange tilmelding.
  • Du må ikke møde op, hvis du har symptomer.
  • Alle skal konstant holde mindst 1 meters afstand til øvrige deltagere – og gerne 2 meters afstand, når det er muligt.
  • Turlederen skal afvise deltagere, der ikke tydeligt overholder afstandskriteriet.
  • Samkørsel kan arrangeres efter behov. Mundbind skal benyttes.
  • Der er tilmelding til ture, som foregår i områder, hvor forsamlingsforbuddet er mindre end 100.
  • Hold også øje med eventuelle lokale nedlukninger, som kan få betydning for aflysning af ture.

Specielt vedrørende Aarhus-afdelingen:

Aarhus-afdelingen fjerner det generelle tilmeldingskrav den 3.6. For nogle ture vil der fortsat være begrænset deltagerantal og krav om tilmelding. Dette vil fremgå af turopslaget i Turkalenderen. Og det vil fremgå af turbeskrivelsen, hvornår tilmeldingen åbner og lukker; tjek altid turen under menupunktet Aarhus Turkalender.