Medlemskab i gave eller julegave

Har du lyst til at give et medlemskab i gave eller julegave?

Du kan f.eks. dele din glæde om vandring med andre ved at give dine venner, kollegaer, forældre m.fl. et medlemskab af Dansk Vandrelaug i fødselsdagsgave eller julegave.

Oprettelse af gavemedlemskabet kan ske ved, at du kontakter os på tlf. 3312 1165, via vores mail, dvl@dvl.dk eller anvender kontaktformularen. 

I kontaktformularen kan du skrive det nye medlems for- og efternavn, bopælsadresse, fødselsdato (dag-måned-år) samt kontaktoplysninger (f.eks. mobil, mail). Disse informationer benytter vi til oprettelsen af det nye medlem. I kontaktformularen beder vi dig også skrive, om gavemedlemskabet skal sendes direkte til dig eller det nye medlem.

Her finder du oplysningerne om vores forskellige medlemstyper og gældende kontingentsatser. Medlemskabet af Dansk Vandrelaug er gyldigt 1 år fra indmeldelsesdatoen.

Kontingentbeløbet beder vi dig indbetale på foreningens konto i Danske Bank reg. nr. 4180 konto nr. 31 13 05 80 99. Betalingen suppleres med en kort forklarende tekst f.eks. “Gave til xxxx”, så vi kan matche din indbetaling med de oplysninger, vi har modtaget fra dig.

Bevis for gavemedlemskab af Dansk Vandrelaug

Når vi har modtaget oplysningerne og betalingen for medlemskabet fra dig, vil det nye medlem modtage et velkomstbrev, det nyeste nummer af medlemsbladet, VandreLiv, og et gavebevis. På gavebeviset kan det nye medlem se, at du har givet vedkommende et medlemskab af Dansk Vandrelaug.

Ønsker du at give et medlemskab i julegave, skal vi, grundet afholdelse af juleferie og forsendelse med PostNord, modtage din bestilling samt betaling senest den 12. december.

Alternativt kan du foretage indmeldelsen og betalingen online. Personen eller personerne, du kender, vil da via mail direkte modtage et velkomstbrev fra Dansk Vandrelaug.