Byd kulden velkommen iklædt merinould

Solskin eller blæst, sommer eller vinter - uld er et fantastisk materiale uanset årstid. Merinould er et af naturens mesterværker, og når vi snakker friluftsliv, er det næsten en nødvendighed med uldent tøj i garderoben.

Her er en flok DVL-medlemmer godt klædt på på Nekselø. Foto: Søren Østergaard.

Her er en flok DVL-medlemmer godt klædt på på Nekselø. Foto: Søren Østergaard.

Mange tænker automatisk på væmmeligt kradsende sweatere, når de hører ordet uld. I forbindelse med netop merinould er dette dog langt fra virkeligheden.

Merinoulden fra New Zealand er nemlig noget af det fineste, der findes. Emil Holtet Søgaard, salgschef hos Eventyrsport, kommer her med sine bud på, hvordan du holder dig varm i den kommende vintertid.

– Jeg vil til enhver tid anbefale vandrere at vælge merinould frem for alle mulige andre materialer. Merinoulden er helt utroligt blød, hvilket skyldes den meget lille tykkelse på fibrene.

– Derudover varmer den utrolig godt – og sidst men ikke mindst er ulden selvrensende, så bakterier og dårlig lugt ikke bliver et problem.

Farvel til gnu i teltet

Undertøj: Icebreaker, Oasis LS Crewe M BF200

Uldens indhold af lanolin hæmmer bakterievæksten i ulden, og da det netop er bakterier, der giver ubehagelige lugte, kan du gå med en ulden bluse eller uldundertrøje i adskillige dage, før den trænger til vask.

Det svedtransporterende, bakteriedræbende undertøj sparer derfor både på vaskemaskinen og vægten af bagagen. Tøjet krøller eller falmer heller ikke, men holder styrke og glød i hele tøjets levetid.

Ikke flere våde sokker og ømme vabler

Sokker: Smartwool, PhD Outdoor Light Crew WMS 

Findes der noget værre end våde sokker? Med et par merinouldsokker betyder en våd sok ikke længere kolde fødder. Uld isolerer nemlig, selvom det bliver vådt, og det kan indeholde op til 35% vand uden at føles vådt.

Sokken her en af de mest anbefalede vandresokker, da den ud over at holde fusserne varme, tørre og bakteriefri også sidder helt tæt til foden uden at folde, så du undgår vabler. Sidst men ikke mindst fungerer strømpen også som en slags støttestrømpe, der forbedrer blodcirkulationen.

Temperaturregulerende hue

Hue: Icebreaker, Adult Pocket Hat

Det kan godt være, at den ødelægger frisuren, men det er nu alligevel en rigtig god ide at tage en hue på. For som du sikkert har hørt, så afgiver dit hoved en masse varme – faktisk op til 75 procent af din kropsvarme.

Merinould er temperaturregulerende, så huen holder dig varm, når det er koldt, og den køler dig, når det er varmt. Den varmer oven i købet, selv om den er våd.

Af Freja Fredsted Dumont


Tøj med merinould sælges ikke blot i Eventyrsport men i mange andre af de butikker, som Dansk Vandrelaugs medlemmer får rabat i.