Det gjorde vi i 2022
DVL er Danmarks største og mest aktive vandreforening. Det vidner de 2.905 planlagte vandreture i hele landet om. Men vi er også kommet vidt omkring i 2022 på mange andre parametre.
Vi kan se tilbage på et superaktivt år – ikke kun ude på vandrestierne, men også:
Aktiviteter
- 2.905 vandreture planlagt over hele landet
- 39 vandreferier planlagt i Danmark
- 19 vandreferier planlagt i udlandet
- 19 kurser, heraf 4 turlederkurser
- 1 landsmøde, 1 formandsmøde og 21 generalforsamlinger
Alt det andet
- Det årlige vandretræf gennemførtes i maj på Bornholm med 29 deltagere fra 16 afdelinger.
- Vi deltog i Naturmødet i Hirtshals d. 19.-21. maj.
- Vandrernes Dag blev gennemført d. 18. september med omkring 700 deltagere på de 48 ture.
- DVL Vestsjælland holdt 25 års jubilæum.
- Vi deltog i We Walk-kampagnen.
- DVL Fyn fejrede 90 års fødselsdag.
- En række frivillige vedligeholdt Fjernvandrevej E6 over Sjælland samt Nordsjællandsruten
Aktive i tekst og billeder
- Vores hjemmeside blev besøgt over 1.220.000 gange.
- Vi lagde 89 nye indlæg på dvl.dk – se nogle af dem her.
- Vi nåede ud til godt 37.000 personer på vores Facebook-side, mens årets ca. 1.300 opslag i Facebook-gruppen har fået over 44.000 reaktioner, og samlet har godt 900.000 personer set opslagene.
- Fotokonkurrencen har som vanligt kørt henover året (vinderen bliver annonceret i VandreLiv nr. 2).
- Kvalitetsstigruppen har certificeret 3 nye kvalitetsstier.
- Derudover har vi hele året deltaget i knudepunktsprojektet, der skal give vandrere og cykelentusiaster lettere adgang til rekreative stier og ruter.
- Vi har været aktive i mange af de 23 lokale friluftsråd og har i november afholdt vores eget møde for DVL-repræsentanter i Friluftsrådet.
- Og så deltog vi i øvrigt i den årlige konference i det europæiske vandreforbund, European Ramblers’ Association, i Helsingør.