Vandreture med overnatning.
Tag med DVL-Esbjerg på
Miniferie med vandreture i et af Danmarks smukkeste natur områder, Søhøjlandet, ved Silkeborg.
Turen afvikles 4.+5.+6. september 2025.
Vi skal have 2 overnatninger på Hotel Pejsegården, som bliver centrum for vores vandreture. Kørsel til vandrestederne og til hotellet foregår i egne biler.
Detaljerede oplysninger om hotellet, fortæring, program, beskrivelse af vandreturene, mødested m.v. på vedhæftede links.
Prisen for deltagelse.
2000 kr. pr. person i dobbeltværelse.
2500 kr. pr. person i enkeltværelse.
Hvad får I for pengene:
2 gange overnatning på hotel.
2 gange morgen buffet.
2 gange kaffe med kage.
2 gange aftensmad, 2 retter eller buffet. Drikkevarer for egen regning.
Madpakke og drikkevarer til frokost 2. dag.
Frokost 3. dag. Drikkevarer for egen regning.
Sejlture med Hjejleselskabet på søer ved Himmelbjerget.
Køretur med veterantog på togbanen Bryrup til Vrads.
Tilmelding fra 1. marts 2025 kl. 10.00, og sidste frist for tilmelding er 1. august 2025.
Der er reserveret værelser på hotellet, og vi har mulighed for at blive 50-60 deltagere. Tilmelding efter først til mølle princip. Der laves venteliste.
I forbindelse med tilmelding skal der indbetales den oplyste pris til DVL Esbjerg på Kontonummer 5441 0504293, mærker Søhøjlandet, med information om dobbeltværelse eller enkeltværelse, og hvem man evt. skal bo sammen med.
Tilmelding kan afbestilles med refusion af halvdelen af det indbetalte beløb senest 1. august 2025. Efter den dato gives ikke refusion. Ved uoverensstemmelser skal Dansk Ret regulere ethvert krav, der rejses mod DVL, og søgsmål skal anlægges ved domstol eller voldgift.
Programoversigt.
Dag 1 besøger vi Silkeborg, hvor vi vandrer ad Silkeruten, en natur – kultur – og oplevelsestur, med skov og vand på vandreturen. Vi kommer gennem et landskab, som hele tiden skifter fra sø til skov, og forbi mange af byens kulturinstitutioner.
Dag 2 besøger vi Ry og Himmelbjerget med vandretur i Ry, den fantastiske smukke by ved Gudenåen. Herefter afslappende og flot sejltur med Hjejleselskabet til Himmelbjerget. Vi bestiger Himmelbjerget og vandrer en tur i den flotte natur ved Himmelbjerget. Retur til bilerne igen med båd fra Hjejleselskabet.
Dag 3 vandrer vi fra Bryrup til Vrads gennem skov med flot natur og mange søer. Vi passerer mange sjældne søer liggende i en tunneldal, og oplever Danmarks mest øde beliggende station i Vrads med frokost i den gamle stationsbygning. Retur til Bryrup med Veterantog.
Se detaljeret beskrivelsen af turene for hver enkelt dag på vedhæftede filer.
Alle vandrerture opdeles i etaper af forskellige længder, så alle kan være med.
Turledere: Alfred Sylvestersen. Tlf. 20 87 22 30. Poul Erik Jensen. Tlf. 24 81 07 80. Medhjælpere : Birgit og Kirsten.
Tilmelding her – åbner 1. marts 2025 kl. 10.00
Denne formular er endnu ikke tilgængelig.