Et år til Dansk Vandrelaugs 90 års dag

Den 18. maj 2020 runder vores kære forening et skarpt hjørne, når vi kan fejre vores 90. år som forening. Men at blive 89 år er naturligvis også værd at fejre.

Varden i Gribskov på DVL's 85 års fødselsdag. Foto Jan Koed

Dansk Vandrelaug blev stiftet i 1930, da en indbudt flok på 20 personer med Stig Hansen som initiativtager tog til Lille Gribsø i hjertet af Gribskov nord for Hillerød i Nordsjælland. Stedet er markeret af en efterhånden meget stor varde, hvor stadig flere sten bliver lagt på.

Vi mødes i Gribskov

Det gør Gentofte Afd. fejrer fødselsdagen med 16 km lang fødselsdagstur fra Fredensborg til Gribsø.

Vi mødes på Fredensborg St. kl. 9.40 og skal først se Fredensborg Slot, siden følger et par glimt af Esrum Sø og en masse dejlig grøn Gribskov.

Københavns Afd. fejrer dagen med udgangspunkt i Nødebo og udsyn til Esrum Sø. Her begynder turen, når bus 307 fra Hillerød St. ankommer på Jægervænget kl. 9.57.

Undervejs vil vi nyde den lysegrønne skov, små søer og parforcejagtens stier.

Nordsjællands Afdeling tager 12 km i den nordvestlige del af Gribskov. Her møder vi den afvekslende natur i form af kilder, søer og forskellige skovtyper. Turen begynder kl. 10.42 ved Saltrup St. – et trinbræt på Gribskovbanen.

Kl. 14.30 mødes alle DVL’s Gribskov-vandrere over fødselsdagskage ved bålhytten ved Store Gribsø.

I Odsherred fejrer vi også dagen

Vestsjællands Afdeling fejrer fødselsdagen i Odsherred.

Her mødes vi ved Rørvig Havn kl. 10. Vi går ad Isefjordstien til Nakke Skov og videre til fuglereservatet Hov Vig med en stor Skarvkoloni. Igennem Sandflugtplantagen til Rørvig Kirke, og når vi er retur ved mødestedet, har vi gået 16 km.

Sønderjyder på orkidejagt

I Gråsten fejrer Sønderjyllands Afdeling fødselsdagen med et frokost-sammenskudsgilde. Alle medbringer en slags pålæg og lidt brød.

Derefter går vi en tur i skoven på 8 km og håber at se mange orkideer ved Margrethe Søen. Mødestedet er P-pladsen på Felstedvej i Gråsten kl. 13.

Øvrige fødselsdagture:

Lyngby Afd. vandrer 3. afsnit af Fjordstien fra Frederiksværk til Frederikssund (20 km)

Aarhus Afd. tager en vandretur til Jyske Ås (20 km)

Afdeling Fyn har etape 7 af Øhavsstien på programmet (26 km)

Københavns seniorlaug ser nærmere på Ny-København og Frederiksstaden (4 km)

Hele DVL’s historie finder du her

Af Camilla Dam