7 dages påsketur til Nationalpark Mols bjerge

Danhostel Ebeltoft er base for vandreturene. Turen byder bl.a. på Mols Bjerge-stien på 60 km, Øerne, Ahl Hage, Jernhatten og Helgenæs. Det varierede og til tider kuperede terræn byder på mange flotte udsigter ud over landskabet og havet. Se mere på dvl.dk/koebenhavn

Turbeskrivelse: Danhostel Ebeltoft (også kaldet "Toppen af Ebeltoft" er base for påskens vandreture i nationalpark Mols Bjerge, som er med i Danmarks nye naturkanon. Vi skal bl.a. gå på Mols Bjerge-stien, som er en ny sammenhængende vandrerute på 60 km, der blev indviet i maj 2019. Stien starter ved Kalø Vig og ender i Ebeltoft. Af "bjerge kan nævnes Agri Bavnehøj (137m) og Trehøje (127m). Derudover vil der være tur til Helgenæs mm. og halvøen syd for Ebeltoft, samt Jernhatten. Terrænet er meget varieret og til tider meget kuperet. Underlaget er også meget varieret og spænder fra skovveje, markveje til små trampestier, som til tider er græsbevoksede. Derfor kan vandtæt fodtøj anbefales. De angivne dagsetaper angivet i km kan til tider godt føles længere på grund af det kuperede terræn. Vi har vores egen bus med, hvilket gør det nemt at komme ud til startstederne og hjem fra slutstederne. Se dagsprogram på https://dvl.dk/koebenhavn/tilmeldingsture/, når du klikker dig ind på turen. Turen er kun for medlemmer af DVL.

Daglig gennemsnitlig turlængde: 11 – 20 km

Sværhedsgrad: Moderat. Til tider hård på grund af kuperet terræn

Udrejsedato og -sted: Tirsdag d.: 12.04.2022 kl.: 07:00 Sjælør st.

Hjemrejsedato: Mandag d.: 18.04.2022 ca. kl.: 20:00 Sjælør st.

Tilmeldingsfrist: Fra d. 10.12.2021 kl. 18:00 t.o.m. d. 28.01.2022 kl.: 23;59. Tilmelding sker ved at trykke på TILMELD nederst på siden og derefter følge skærmens anvisninger. 

Minimum antal deltagere: 32

Maksimum antal deltagere: 38

Pris i DKK pr. person: 6.000,00 kr. i delt db. værelse. Depositum 2.000,00 kr. og evt. enkeltværelsestillæg 1.100,00 kr. skal betales ved tilmelding med Dankort eller Visa/Dankort. Prisen inkluderer transport, indkvartering i dobbeltværelser med bad og toilet samt sengelinned og håndklæder og alle måltider fra tirsdag aften til og med frokostmadpakke mandag, men er ekskl. drikkevarer til frokost og aftensmad. Tillæg for evt. enkeltværelse: 1.100,00 kr., som ligeledes betales ved tilmeldingen. Restbetaling 4.000,00 kr. skal betales senest den 07.03.2022. Der udsendes separat opkrævning på restbetalingen cirka 3 uger før betalingsfristen.

Turleder: Gunhild Madsen Tlf.nr.: 26 66 72 26 og Ole Andersen mail: madsengunhild@gmail.com

Medbring: Dagtursrygsæk

Bemærk venligst afbestillingsbetingelserne. Disse fremgår af vore Handelsbetingelser, som ligger under OM OS, på DVL-Københavns hjemmeside https://dvl.dk/koebenhavn/ 

og som desuden vises for din accept i forbindelse med din bestilling af rejsen. Ture af en, to eller tre dages varighed er omfattet af Handelsbetingelsernes punkt 1 og 2. Ture i Danmark med mere end 2 overnatninger er omfattet af Handelsbetingelsernes punkt 1 og 3. Ture til udlandet med mere end 2 overnatninger er omfattet af Handelsbetingelsernes punkt 1 og 4.  

UGEPROGRAM

TILMELD

Mødested på kort

Indlæser…