DVL vandring på Gendarmstien – 1. plads tilbage

Tag med på vandretur i Gendarmernes fodspor langs den smukke Flensborg fjord, og få et indblik i en spændende kulturhistorie, samt en fantastisk og særegen natur.
Den 84 kilometer lange Gendarmsti, Danmarks første europæiske kvalitetsvandrevej, bugter sig langs fjorden fra Padborg ved grænsen, og nordøst på ud på Als.

Pris: 4.500,- kr tillæg for enkeltværelse 800,- kr.

Se dagsprogram og tilmeldingsskema på dvl.dk/ferier

Vandrerruten byder på et varieret og til tider kuperet landskab, med smukke udsigter over området og fjorden. Der er rig mulighed for at opleve sjældne planter og dyr samt mange interessante biotoper og landskaber – fra orkideer, frøer og fugle, til tunneldale, klinter og stenrev. Samtidig kan du gå på opdagelse i historien, der knytter sig til Gendarmstien og grænselandet. 

Vandringen starter i Kruså, lidt nord for den dansk-tyske grænse, og ender i den hyggelige og smukt beliggende by, Sønderborg. Undervejs overnatter vi på et godt Hotel og en hyggelig Bed and Breakfast. Din bagage bliver kørt til næste overnatningssted, så du kan nyde vandringerne. Turen er inklusive fuld forplejning.

  • Oplev Sønderjyllands fantastiske natur, rige dyreliv og spændende historie 
  • Vandring langs den smukke Flensborg Fjord.  
  • Gendarmstien er Danmarks første certificerede vandresti.  
  • Nyd vandringen mens din bagage bliver kørt frem til næste overnatningssted 
  • Fordyb dig i historien om 1864 og oplev Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle 
  • Bo på hyggelige overnatningssteder – midt i det smukke landskab 

Dagsprogram (klik her)

Tilmeldingsskema (klik her)

Hvad er en vandreferie med Dansk Vandrelaug (klik her)


Mødested på kort