Efterårsvandring i det sydnorske højfjeld i Telemarken ved Rjukan UDSOLGT

5 overnatninger og 4 dages vandring med dagtursrygsæk.
Overnatning på Kvitåvatn Fjellstue
  • Fuld forplejning
  • Lokale guider
  • Højskoleaftener
Turen arrangeres af Erik Christiansen (Lyngby) og Steen Malmlin (Nordsjælland) i samarbejde med guider (certificerede til fjeldvandring) på Kvitåvatn Fjellstue.

Kvitåvatn ligger i Telemarken tæt på Rjukan, ca. 180 km vest for Oslo, og fjeldstuen er beliggende i 950 meters højde i et smukt fjeldlandskab med panoramaudsigt til Gaustatoppen. 
Turarrangementet starter og slutter ved fjeldstuen, og transport er således ikke inkluderet hverken i prisen eller i turprogrammet. Transport foretages i egne biler. Dels er det den nemmeste transportform, og dels er to af turene afhængige af transport til/fra startsted. 
Det er selvfølgelig muligt at benytte færge København – Oslo eller Hirtshals – Larvik/Langesund. Man kan også flyve til Oslo og fortsætte i lejet bil. 

Se detaljeret turbeskrivelse på dette link Efterårsvandringer med højskoleaftner 

Pris inkl. fuld forplejning og certificerede guider. (Prisen i danske kroner er excl. drikkevarer og excl. transport til/fra Kvitåvatn):
2.400 kr. pr. prs. for 2 personer i dobbeltværelse med eget bad & toilet 
2.150 kr. pr. prs. for 2 personer i dobbeltværelse med fælles bad & toilet 
2.800 kr. for 1 person i enkeltværelse med eget bad & toilet 
2.300 kr. for 1 person i enkeltværelse med fælles bad & toilet 
Linnedpakke kan lejes og slutrengøring kan købes imod ekstrabetaling (se prisliste). 

Transport i egen bil inkl. færge, benzin, vejafgifter i Sverige og Norge koster ca. 4.000 kr. (ca. 1.000 kr. pr. person ved 4 personer i bilen) beregnet ud fra Statens takster og med start/slut i Helsingør. Betaling for deltagelse i carpooling afregnes direkte med bilens ejer, og er fjeldstuen uvedkommende. Erik og Steen er behjælpelig med at etablere pools. 

Antal deltagere er min. 10 og max. 30 

Forudsætning for deltagelse på vandreturene er, at du er godt gående, har en god kondition og en god balance. Vi kommer til at opleve både ujævnt, stenet og tungt terræn, og der bydes naturligvis på stigninger og vanskelige nedgange. 

Foreløbigt program 
Søndag: Ankomst sidst på eftermiddagen. Der serveres aftensmad kl. 18. 
Mandag: Vandring i højfjeldet ud fra fjeldstuen (2-3 hold: ”Almindelig” og ”krævende”) 
Tirsdag: Vandring heldagstur i fjeldet 
Onsdag: Vandring på sabotørruten ned til Rjukan med mulighed for besøg på Norsk Industriarbeidermuseum med udstilling om bl.a. tungtvandsproduktionen (entre ikke inkluderet) 
Torsdag: Vandring til Gaustatoppen eller anden heldagstur i højfjeldet. Man kan tage Gaustabanen op og/eller ned (returbillet koster 350 norske kr. og er ikke inkluderet www.gaustabanen.no/) 
Fredag: Afgang ca. kl. 10 (efter morgenmad) 

Tilmelding foretages til Steen steen.malmlin@gmail.com eller 5070 0308 og efterfølgende på Kvitåvatn Fjeldstue´s hjemmeside. Al betaling og evt. afbud foregår direkte til Kvitåvatn Fjeldstue.  

Mødested på kort

Indlæser…