Fejø Festival og Vandring 2022

Oplev et par øer i Smålandshavet, en godbid af Maribosøerne, de flotte koncerter samt andre specialiteter. Tilmelding fra 10/3.

Pris ca. 4900 kr. som inkluderer indkvartering i dobbeltværelser, alle måltider undtagen drikkevarer, transport og koncertbilletter.


Program for FEJØ - ferie- vandring og Musikfestival 11-17/7- 2022

Indkvartering i Toppen og Feriehusene

Turledere: Anita Garbers, 2035 2493 og Ingrid Sørensen, 2129 1595


Foreløbigt program - kan opdateres med ændringer i musikprogrammet og vandreturene.

Det er frivilligt at deltage i de enkelte programpunkter.

Der er mulighed for en af dagene at se og høre den fascinerende Dodekalit ved Kragenæs.


Mandag d. 11. juli

Vandretur i Naturpark Maribosøerne ca. 14 km (mulighed for afkortning). Ad stier og veje langs søer, gennem skove. Vi ser Maribo Domkirke, Engestofte Gods og Søholt Gods med Barokhaven.

Se særskilt omtale på dvl.dk/københavn -Turen foregår sammen med et endagshold.

Afg. fra Sjælør St. kl. 8.05 med bus til Maribo. Bagage og evt. cykler transporteres med bussen.

Mulighed for opsamling ved Ølby St. kl. 8.25 (dette angives ved tilmelding). Husk madpakke, som spises undervejs på vandreturen.

Efter vandringen kører bussen til Kragenæs, hvor ferieholdet, bagage og cykler sættes af. Bussen fortsætter til København.

Ferieholdet sejler med færgen til Fejø - sejltid ca. 18 min. Forventet afg. kl. 17.10.

Evt. lejede cykler afhentes tæt ved havnen på Fejø, og der cykles til bostederne ca. 4 km. Bagage transporteres med bil.

Efter indkvartering spises der aftensmad.

Tirsdag d. 12. juli

Fælles morgenmad og madpakkesmøring.

Heldagstur til Femø - vandring rundt på øen med besøg ved forskellige af øens attraktioner. Vandring 10-13 km. Evt. kan cykler medbringes. Mulighed for badning.

Kl. 8.45 - Cykling til havnen på Fejø. Færge til Kragenæs afg. kl. 9.20. Derefter færge til Femø afg. kl. 9.40 - sejltid 55 min. Rundt på øen mulighed for opdeling i mindre grupper.

Færge fra Femø afg. kl. 15.00 til Kragenæs og videre med færgen til Fejø afg. kl. 15.50. Cykling til bostederne og aftensmad.


Onsdag d. 13. juli

Fælles morgenmad og madpakkesmøring.

Evt. overvære de åbne prøver i Fejø Kulturhus/skolen kl. 10.00. Derefter vandretur til Dybvig Havn og Sletteren Strand (mulighed for badning). Evt. besøg på Cideri.

Aftensmad på skolen. Aftenen fri eller mulighed for en aftentur.


Torsdag d. 14. juli

Fælles morgenmad og madpakkesmøring.

Mulighed for at overvære de åbne prøver fra kl. 10.00 og/eller turmulighed på stierne mellem Vesterby og Noret samt videre til Skalø med klinterne og den lille bitte havn. Hensyn til vejret.

Aftensmad på skolen. Derefter videre til Festivalens åbningskoncert i kirken kl. 19-22.


Fredag d. 15. juli

Fælles morgenmad og madpakkesmøring.

Evt. overvære Børnekoncerten i Fejø Kulturhus kl. 10.00 og forestilling om Carl Nielsens breve kl. 13.00.

Kl. !6.30 er der (efter vejret) Open air koncert i vingården Hideaway. Her får vi mulighed for at se og høre om vinproduktionen og smage på stedets produkter. Aftensmad indpasses efter mulighederne. Kl. 20.00 er der Festkoncert i Fejø Kulturhus


Lørdag d. 16. juli

Fælles morgenmad og madpakkesmøring.

Evt. deltagelse kl. 10.00 ved dukketeater i Eventyrhaven. Derefter (efter vejret) koncert i skoven. Mulighed for vandretur ca. 4 km (og badning) ved Fejøs sydkyst.

Kl. 16.00 koncert i Fejø Kirke. Derefter aftensmad.

Kl. 19.00 Koncert m. Jesper Thilo og band og sanger Ann Farholt i Fejø Kulturhus.


Søndag d. 17. juli

Fælles morgenmad og madpakkesmøring. Derefter pakning og oprydning og kl. 10.00 aflevering af lejede cykler. Medbragte cykler køres til Fejø Kirke, hvor der er afslutningskoncert kl. 11.15.

Bagagen bliver kørt eller hentet.

Efter koncerten køres med bussen og et daghold til Dybvig Havn, hvor frokosten spises.

Derefter kørsel til Fejø Havn med bussen og afg. med færgen til Kragenæs kl. 13.50 og kørsel videre til Herregården Pederstrup. Vandring ca. 8 km i Rewentlowparkens naturskønne landskabshave med store træer, søer og kunstinstallationer. Se særskilt turannonce på dvl.dk/københavn

Mulighed for køb af kaffe og is. Efter spisning af aftensmadpakke er der ca. kl. 18.00 afg. med bussen mod København - afsætning mulig ved Ølby St. kl. 20.00 og sidst ved Sjælør St. ca. kl. 20.30.

Turbeskrivelse: Ferieturen til Fejø er med vandringer og koncerter. Koncertprogrammet er under udarbejdelse. Det kan ses på www.fejoesfestival.dk engang i marts. Koncerterne foregår forskellige steder, så vi kommer rundt på øen. Vi tilpasser vandreturene efter koncerterne, derfor kan vi ikke fastlægge dem endnu. Vi kommer rundt på øen til fods, men også på cykel. Dem lejer vi på øen, men der bliver (i begrænset omfang) mulighed for at medbringe sin egen cykel i en cykeltrailer til bussen.

Indkvartering sker i tre huse, Møllehuset og Toppen og Feriecenteret. Der er 9 tosengsværelser og 5 enkeltværelser. Bad og toiletter er på gangen for alle værelser. Alle husene har køkkenadgang, og vi spiser fælles morgenmad i Møllehuset, hvor frokostpakken også smøres. Aftensmaden spiser vi på café eller på skolen sammen med musikerne. Efter spisning skal måske påregnes opvasketjanser til alle på enkelte dage.

Daglig gennemsnitlig turlængde: Varierer mellem 5 km og 15 km.

Sværhedsgrad: Let til moderat.

Udrejsedato og -sted: 11.07.2022 kl. 08:00, Sjælør st. Mulighed for tilslutning på Ølby St. kl. 08:25 samt ved Maribo kun efter aftale med Anita.

Hjemrejsedato: 17.07.2022 kl. 20:45, Sjælør st. Mulighed for afsætning på Ølby St. kl. 20:20.

Tilmeldingsfrist: Fra d. 10.03.2022 kl. 18:00 t.o.m. d. 15.06.2022 kl. 23:59. Tilmelding sker ved at trykke på TILMELD nederst på siden og derefter følge skærmens anvisninger. 

Minimum antal deltagere: 10

Maksimum antal deltagere: 21

Pris i DKK pr. person: 4.500,00 kr. i delt db. værelse samt 400,00 for transport med bus og færger begge veje. Prisen skal betales ved tilmelding med Dankort eller Visa/Dankort. Prisen inkluderer koncertpas og fuld kost, men er ekskl. drikkevarer, leje eller transport af cykler, entrebilletter el.lign. samt sengelinned og håndklæde (ikke til strandbad). Der er begrænset mulighed for enkeltværelser. Tillæg for evt. enkeltværelse: 900,00 kr., som ligeledes betales ved tilmeldingen.

Turleder: Anita Garbers Tlf. nr. 2035 2493 og Ingrid Sørensen Tlf. nr. 2129 1595.

Medbring: Dagtursrygsæk, og evt. termo samt cykel med lås og lygte (hvis man ønsker at medbringe sin egen).

Bemærk: Evt. ting i forbindelse med coronarestriktioner.

Bemærk venligst afbestillingsbetingelserne. Disse fremgår af vore Handelsbetingelser, som ligger under OM OS, på DVL-Københavns hjemmeside https://dvl.dk/koebenhavn/ og som desuden vises for din accept i forbindelse med din bestilling af rejsen.  

Har du ikke prøvet at tilmelde dig før – eller det er længe siden –

så læs hele vejledningen på Tilmeldings-ture – København Afd. (dvl.dk) inden du trykker på TILMELD

TILMELD

Type: -

Mødested på kort

Indlæser…