Harzen / FULDTEGNET- der oprettes venteliste.

I skal opleve den betagende natur, der gjorde Harzen til et af Tysklands tidligste rejsemål for digtere som Goethe, Heinrich Heine og vores hjemlige H.C. Andersen. Vi kommer også til at snuse til den historie, der gemmer sig i Harzens gamle byer.

Det kan du glæde dig til

På denne vandreferie skal vi opleve velkendte stier i Tysklands nordligste bjerglandskab, Harzen. Bjergene er ikke høje eller stejle – nærmest som store bløde bakker. Vi vandrer ad ikoniske stier og besøger også nye seværdigheder som Titan hængebroen og gamle naturperler Vi har på rejsen fire dejlige vandredage og en fridag, hvor man kan tage på sightseeing eller vælge endnu en vandring. Vores udgangspunkt er HHK Hotel Wernigerode i byen Wernigerode, der har en meget smuk og uberørt bykerne med et væld af bindingsværkshuse. På klippen over byen ligger det historiske Schloss Wernigerode med tårn og spir og eventyrlige adgangsveje. Og så er Wernigerode i 2022 blevet certificeret som bæredygtig by.

Prisen er 9.495 kr. og ferien bestilles via dette link hos Fyrholt Rejser

Downlooad og print dagsprogram og hele turbeskrivelsen her.

Sværhedsgrad

Denne vandreferie vurderes til sværhedsgrad 2. Turene går fortrinsvis ad gode skov- og grusstier samt enkelte strækninger med asfalt. I Harzen er der højtliggende moser, og nogle steder er der plankestier, så man kommer tørskoet over vådområderne. Der er kun kortere strækninger med stejlere stigninger, men vandrestave vil være en god støtte til længere stræk med nedstigninger. Turene er velegnede for de fleste med almindelig god kondition.

Praktisk information

Minimum- og maksimumantal

Der skal være mindst 12 personer tilmeldt senest 35 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke er opnået 35 dage før afrejse, forbeholder vi os ret til at annullere rejsen. Vi henviser til vores generelle betingelser.

Der vil være maksimum 18 deltagere (inkl. 2 turledere) på rejsen.

Sidste frist for annullering

Hvis rejsen ikke kan gennemføres pga. for få tilmeldinger, vil den blive aflyst senest 35 dage før afrejse.

Vandflaske og madkasse

Medbring en god vandflaske og en madkasse. På flere af vandringerne skal vi selv bære vores drikkevarer og frokost. Din turleder råder og vejleder om frokost og drikkevarer.

Måltider

Inkluderede måltider er angivet som M = Morgenmad F = Fr0kost A = Aftensmad – = intet måltid

Ændringer i programmet

Alle programsatte vandringer vil blive gennemført, så længe vejret tillader det. Rækkefølgen på de programsatte vandringer kan ændres, hvis turlederen mener, at det vil give en bedre oplevelse. Rækkefølgen kan blive ændret pga. vejret, pludseligt opståede forhindringer som fx vej- eller stiarbejde, et lukket frokoststed eller andet. Hvis det viser sig umuligt at gennemføre en specifik vandring, vil turlederen altid komme med et alternativt dagsprogram.

Turleder

Nanna Floor Christensen

Kirsten Brandt

Indkvartering

HKK Hotel Wernigerode

Det 4-stjernede HHK Hotel Wernigerode er et stort og indbydende hotel, der ligger 600 m fra stationen og blot 100 m fra den gamle bydel i den historiske by, Wernigerode. Hotellet har bemandet reception, to restauranter, bar og café samt et udendørs serveringsområde i en lukket gårdhave. Desuden er der wellnessafdeling med sauna og boblebad. Der er mulighed for massage mod særskilt betaling.

Værelserne er rummelige og moderne med diverse faciliteter som fx hårtørrer, fladskærms-tv og gratis toiletartikler.

Datoer

29. maj-4. juni 2026

Prisen er 9.495 kr. og ferien bestilles via dette link hos Fyrholt Rejser

Prisen inkluderer:

  • Togrejse fra Odense til Wernigerode t/r
  • 6 overnatninger på 3-stjernet hotel i Wernigerode
  • 6 x morgenmad
  • 6 x aftensmad
  • 1 x madpakke
  • Alle nævnte transporter

Prisen inkluderer ikke:

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider ud over de nævnte
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge

Hvad er en vandreferie med Dansk Vandrelaug – klik her

Mødested på kort

Indlæser…