Helsinki – Arkitektur – Vildmark – Sveaborg og meget mere – FULDTEGNET
Højdepunkter i og omkring Helsinki, både natur, historie og arkitektur. Vi rejser med Finsk/Dansk talende Pirkko Kuusela
Hvis du ønsker at komme på venteliste til dette års rejse, så send en mail om dette til birgitte_frank@mail.dk.
Men hvis der ikke bliver plads på dette års Helsinki rejse, da vil jeg sende dig en mail når næste års Helsinki rejse oprettes. Den planlægges gennemført i slutningen af juni 2026

Fæstningen Suomenlinna (Sveaborg)
Indtil jeg blev 7 år har jeg har boet mange steder i Finland med mine forældre indtil vi flyttede tilbage til Silkeborg.
Derfor vil jeg gerne lave Finlandsture for Dansk Vandrelaug, og jeg starter med området omkring Helsinki.
Jeg kan i dag kun få finske ord. Men bare rolig jeg har allieret mig med Pirkko Kuusela.
Hun har efterhånden opnået mere end 40 års erfaring med at arrangere rejser til det land hun er født i og sætter så meget pris på.
Pirkko har boet i Danmark i en stor del af sit liv og derfor kender hun både den danske og finske kultur indgående.
Hun kender danskernes rejsevaner og ønsker og hun har kendskab til alt det Finland har at byde på. Hendes viden og erfaring kommer os til gode når vi rejser med Destination Finland.
Myg skal du ikke være bange for, i Helsinki er det som at være i København
Og dem der tror det er koldt i Finland, nej det er det KUN vinteren som er koldere end i Danmark.
Sommeren er typisk både noget varmere og tørrere end hos os
Finland er kendt for deres arkitektur og natur, vi skal se begge dele.
Vi rejser med Finnair
Vi bor på Klaus K Hotel beliggende på Bulevardi lige i centrum af Helsinki, i gåafstand fra byens attraktioner og tjenester. Klaus K tilbyder behagelig luksus midt i hverdagen. Hvert af hotellets værelser er udstyret med en Unikulma kvalitetsmadras, minibar, badekåbe, pengeskab, tv, hårtørrer og diverse badeprodukter
Hvor det giver mening går vi rundt til alt det vi skal se
KORT BESKRIVELSE AF REJSEN
Lørdag d 16.8.25
Afrejse fra Kastrup lufthavn, ankomst Helsinki 11:15
Metro til byen (ca. 30 minutter)
Vi går til Hotel Klaus K., Bulevardi 2- 4, 00120 Helsinki
Eftermiddag orienteringstur i byen gennem Mannerheimgatan
Søndag d 17.8.25
Den store attraktion denne dag er sejlads gennem den smukke finske skærgård til fæstningen Sveaborg (på finsk Suomenlinna).
Vi går til båden og ser Salutorvet, Uspenski Katedralen, præsidentpaladset og Helsinki rådhus.
Ved båden besøger vi madmarkedet Saluhallen, hvor der er mulighed for en frokost eller kaffe,
Fæstningen Sveaborg er fra det 18. århundrede med tilhørende naturområde med flere hundrede år gammelt artilleri og forsvarsmure spredt ud over seks forbundne øer.
Vi får en guidet tur på øen (ca. 1 time) – lokal guide på engelsk
Kl 16 sejler færgen tilbage til Salutorvet, herefter gåtur til hotellet
Mandag d 18.8.25
Største attraktioner denne dag er:
Tempelkirken indfældet i klippen, væggene er groft tilhugget granit og det specielle loft, der er fremstillet af 22 km kobbertråd.
Hovedbiblioteket Oodi, et af de mest krævende projekter i Finland i 2018. På trods af Oodi's komplekse design blev der ikke gået på kompromis med de arkitektoniske visioner og de kvalitetsmål, der blev sat for projektet.
Operahuset og Finlandiahuset tegnet af Alvar Aalto
Vi slutter byvandringen ca. 16.00 ved hotellet
Tempelkirken (Foto af Birgitte Frankø juni 2024)
Tirsdag d 19.8.25
10.00 – 15.00 bustur til Nationalparken Nuuksio, vi skal opleve den finske vildmark
Parken ligger mindre end 30 kilometer fra centrum. Inden for parken er der otte afmærkede stier til vandreture. Disse stier varierer i længde og sværhedsgrad og er mellem 1,5 km og 17 km lang. Nationalparken udgør den vestligste del af det såkaldte Nuuksio-højland. Det er kendt, at snesevis af truede eller nær truede arter dyr, planter og svampe findes i området, for eksempel det sibiriske flyvende egern, natravn og hedelærken.
Efter vandreturen besøger vi naturcenter Haltia der tilbyder udstillinger, en vandreudstyrs- og gavebutik og restaurant Haltia.
Nationalparken Nuuksio
Onsdag d 20.8.25
9.30 bustransport til Porvoo
10.00 – 11.30 guidet tur i byen (lokal guide på engelsk)
11.30. – 12.30 tid til at gå rundt i byen på egen hånd
12.30 Bustransport til Arabia fabrikker
Vi tager sporvogn nr 6 tilbage til byen/hotellet
Porvoo (ca. 50 km fra Helsinki) er en historisk by beliggende i det sydlige Finland. Byen er kendt for sin charmerende gamle bydel, der er fyldt med brostensbelagte gader, farverige træhuse og historiske seværdigheder.
Porvoo har spillet en vigtig rolle i Finlands historie. Det var i Porvoo, at Finlands første rigsdag blev afholdt i 1809, hvor landet erklærede autonomi under det russiske imperium. Denne begivenhed markerede en milepæl i Finlands vej mod uafhængighed.
Torsdag d 21.8.25
Efter morgenmad på hotellet tager vi metro til Helsinki lufthavn
15.35 Afrejse Helsinki
16.15 Ankomst København
For spørgsmål om turen
Pirkko Kuusela på 31 12 80 37 (Indehaver af "Destination Finland"
Birgitte Frankø 60 64 49 54 (Vandreleder i DVL)
Pris per person:
dkr 8.395 i dobbeltværelse – dkr 10.840 enkeltværelse
Ved tilmelding hos DVL sender rejseselskab "Destination Finland" faktura på kr 3.000 (Depositum)
Tilmelding skal ske inden 7.2.2025 grundet booking af flybilletter!
Prisen dækker:
Fly København-Helsinki t/r inkl. 23kgs bagage
Metro fra/til Helsinki lufthavn
5 nætter på Klaus K. i dobbeltværelse/enkeltværelse inkl. morgenmad
Bustransport til Nuuksio National Park og Porvoo
Guidet tur med lokal guide i Sveaborg og sejllads
Guidet tur med lokal guide i Porvoo
Entre til Tempelkirken
Entre til udstilling i Haltia Naturcenter
Dansk talende rejseleder Pirkko Kuusela deltager i turen
Vandreleder Birgitte Frank deltager i turen
Prisen dækker ikke rejseafbestillingsforsikring. Den skal du selv sørge for
Med hensyn til frokost og aftensmad:
Pirkko oplyser, at prisniveau er som i København, og selvfølgelig svingende fra sted til sted.
Har aftalt med Pirkko at når rejsen er solgt, så går hun igang med at undersøge hvor vi kan spise til rimelige penge. Dejlig at have hjælp ef en lokalkendt
Informationer om rejseselskabet og Pirkko Kuusela:
https://www.destinationfinland.dk/