Hirtshals – Skagen UDSAT TIL 2024
Tag på vandretur til toppen af Danmark. Turen begynder i den aktive fiskerby Hirtshals i Vendsyssel og følger Nordsøstien op langs Jyllands nordlige vestkyst – til det pittoreske og hyggelige Skagen. Undervejs oplever du områdets helt særegne natur og kan nyde roen, luften, havet og de kulturelle seværdigheder og små byer, du passerer undervejs.

Du vandrer gennem de gamle klitplantager og fine sommerhusområder. Langs de øde kyster og ind over Råbjerg Stene, hvorfra du har en smuk udsigt til Råbjerg Mile, Danmarks største vandreklit. Du oplever egne hvor sandflugten i århundrede hærgede og fordrev folk fra området, men samtidigt skabte nye spændende landskaber.
Undervejs på vandreturen overnatter vi på B&B og gode hoteller og din bagage bliver kørt frem til næste overnatningssted, så du kan nyde vandringerne.
- Oplev den aktive fiskerby Hirtshals og besøg Bunkermuseet, det 10 batteri, Danmarks eneste fuldt udgravede tyske forsvarsanlæg fra 2. verdenskrig.
- Oplev naturen i de fantastiske klitområder langs den nordlige vestkyst.
- Nyd stemningen i den hyggelige sommerferieby Tversted, og smag på – måske – Danmarks bedst guf.
- Oplev den smukke Skagen Klitplantage, den tilsandede kirke og pittoreske Skagen by.
- Fyld støvlerne med sand og sjælen med ro.
Hvad er en vandreferie med Dansk Vandrelaug