På toppen af Bornholm – 184 m

Vi skal til topmøde på Hammerknuden ved Hammeren Fyr sammen med DVL Bornholm. Vi kommer på skovtur i Almindingen og op på Rytterknægten, øens højeste top, og måske giver turen genlyd i Ekkodalen. Desuden går vi den smukke kyststi fra Gudhjem til Svaneke.
Overnatning i 2-sengs værelser på Rønne Vandrehjem. Turen afholdes i samarbejde med Roskilde afd. Pris: 1290 kr. Tilmelding via
https://dvl.dk/koebenhavn/tilmeldingsture/ fra den fra den 10.01.20 kl. 18:00 og senest den 15.03.20.

Turbeskrivelse: 

Vi skal deltage i topmødet på Hammeren. Her møder vi deltagerne fra tre andre ture, ser fyret og hører om det samt fejrer toppen sammen med kaffe og kage. Tur fredag fra Vang ad kyststier til Hammershus og Hammeren Fyr 7 km. Mulighed for en ekstra runde 5 km på Hammerknuden eller ved Hammershus efter det fælles arrangement. Lørdag vandring 15 km i Almindingen til Rytterknægten, Ekkodalen med lokal guide og Bastemosen– Søndag vandring 16 km på kyststien fra Gudhjem til Svaneke. Se dagsprogrammet senere. Indlogering på tosengsværelser på Rønne Vandrehjem – få muligheder for eneværelse til en merpris af 380 kr.

Daglig gennemsnitlig turlængde: 45 km i alt for de tre dage (14+15+16)

Sværhedsgrad: Blå 4-5/15  ( vandring på skovveje og stier, nogle er stenede og ujævne, der er både op-og nedture samt enkelte trapper)

Udrejsedato og -sted: Fredag d. 8.05.20 kl. 6.30 Bernstorffsgade – overfor Tivoli (ved Hotel Plaza) – Bornholmerbussen. Tilslutning mulig ved Ellehammersvej ud for lufthavnens P-10 ved Terminal 3 d. 8.05.20 kl. 6.30.

Hjemrejsedato: Søndag d. 10.05.20, ca. kl. 21:20 ved Ellehammersvej og ca. kl. 21:30 på Bernstorffsgade.

Tilmeldingsfrist: Fra d. 10.01.20 kl. 18:00 t.o.m. d. 15.03.20. Tilmelding sker ved at trykke på TILMELD nederst på siden og derefter følge skærmens anvisninger. 

Minimum antal deltagere: 18

Maksimum antal deltagere: 24

Pris i DKK pr. person: 1290 kr. i delt db. værelse. Kun for medlemmer. Prisen (hhv. depositum) skal betales ved tilmelding med Dankort eller Visa/Dankort. Prisen inkluderer transport med busser og færge, 2x aftensmad, morgenmad og madpakke, men er ekskl. drikkevarer. Tillæg for evt. enkeltværelse: 380 kr., som ligeledes betales ved tilmeldingen. Der er kun et begrænset antal enkeltværelser (4), som kan bestilles efter først-til-mølle-princippet. Status pr. 12.01.20: alle enkeltværelser er udsolgt.

Turleder:     Anita Garbers  Tlf.nr.  33333729    Medturleder Jette Nørby Petersen, Roskilde afd.                                                

Medbring: Husk pas eller kørekort. Husk dagtursrygsæk.

BemærkVi kører med Bornholmerbussen  – ved afbud refunderes busprisen, 120 kr., ikke uanset afmeldingsdato, hvilket er en afvigelse fra vore Handelsbetingelser.  

Bemærk venligst afbestillingsbetingelserne. Disse fremgår af vore Handelsbetingelser, som ligger under OM OS, på DVL-Københavns hjemmeside https://dvl.dk/koebenhavn/ .

TILMELD

 

 

Type: Topture

Mødested på kort

Indlæser…