På tværs af De Albanske Alper fra Thethi til Valbona – AFLYST

Nyd smukke uspolerede bjerglandskaber når du krydser de Albanske Alper fra Thethidalen til Valbonadalen i den vanskeligt fremkommelige, uturistede, autentiske tidslomme, Nordalbanien.

Turleder:
 Kirsten Brandt, DVL og Balkanrejsers lokale guider



Rejseudbyder: Balkanrejser ApS.

Infomøde: AFLYST

Vores oplevelse af Albanien og det albanske folk er yderst positiv, og der hersker mange steder en stemning af østens mystik på trods af, at vi er tættere på Italien og Grækenland end på Tyrkiet.

Vi har tilrettelagt en spændende vandrerejse i den nordlige del af Albanien, hvor vi med udgangspunkt i de to små landsbyer Thethi og Valbona går på opdagelse i De Albanske Alper, som ligger meget isoleret i den nordvestligste del af Albanien grænsende op til Montenegro og Kosovo.

Det absolutte højdepunkt er, når vi vandrer fra Thethi over det skovklædte Valbonapas til Valbonadalen, hvorfra vi har de smukkeste udsigter til de majestætiske bjerge. Herfra har vi en meget smuk vandring op til en gammel hyrdebolig for foden af de smukke og barske bjergtoppe.

Vi får også en spændende indsigt i det barske daglige liv i de isolerede dale, som er afskåret fra omverdenen en stor del af året.

På vejen retur fra Valbona sejler vi på den smukke Koman Lake og besøger en af Albaniens ældste byer Shkodra, som har rødder tilbage til 400 f.Kr. og siden haft en dramatisk historie med indflydelse fra både Romerriget, Serbien, Venedig og senest Osmannerriget.

Hvad er en vandreferie med Dansk Vandrelaug
 

Mødested på kort

Indlæser…