Påsketur 2021

Danhostel Ebeltoft er base for påskens vandreture i nationalpark Mols Bjerge. Vi skal hovedsagelig gå på Mols Bjerge-stien, som er en ny certificeret vandrerute på 60 km, der blev indviet i maj 2019. Terrænet er meget varieret og til tider ret kuperet. Se mere på dvl.dk. 

Turbeskrivelse: Danhostel Ebeltoft (også kaldet ”Toppen af Ebeltoft”) er base for påskens vandreture i nationalpark Mols Bjerge, som er med i Danmarks nye naturkanon Vi skal hovedsagelig gå på Mols Bjerge-stien, som er en ny sammenhængende vandrerute på 60 km, der blev indviet i maj 2019. Stien starter ved Kalø Vig og ender i Ebeltoft. Af ”bjerge” kan nævnes Agri Bavnehøj (137m) og Trehøje (127 m). Terrænet er meget varieret og til tider meget kuperet. Underlaget er også meget varieret og spænder fra skovveje, markveje til små trampestier, som til tider er græsbevoksede. Derfor kan vandtæt fodtøj anbefales. De angivne dagsetaper angivet i km kan til tider godt føles længere på grund af det kuperede terræn. Vi har vores egen bus med, hvilket gør det nemt at komme ud til startstederne og hjem fra slutstederne.

DAGSPROGRAM

Turen er kun for medlemmer af DVL.

Daglig gennemsnitlig turlængde: Mellem 12 og 19 km om dagen  ( i alt 76 km)

Sværhedsgrad: Moderat. Til tider hård på grund af kuperet terræn

Udrejsedato og -sted: Torsdag d. 01.04.2021 kl. 07.30 Sjælør station. kl. 10:30 Fredericia banegård eller kl. 12:00 Århus rutebilstation.

Hjemrejsedato: Mandag d. 05.04.2021 kl. 21 Sjælør station mulighed for afstigning Århus rutebilstation eller Fredericia banegård.

Tilmeldingsfrist: Fra d. 10.12.2020 kl. 18:00 t.o.m. d. 28.01.2021 kl. 23:59 Betaling skal ske samtidig med bookingen, og der skal betales med Dankort eller Visa/Dankort. Tilmelding sker ved at trykke på TILMELD nederst på siden og derefter følge skærmens anvisninger.

Minimum antal deltagere: 32

Maksimum antal deltagere: 38

Pris i DKK pr. person: 4.100,00 kr. i delt db. værelse. Prisen skal betales ved tilmelding med Dankort eller Visa/Dankort. Prisen dækker transport, indkvartering i dobbeltværelser med bad og toilet samt sengelinned og håndklæde og alle måltider fra torsdag aften til og med frokostmadpakke mandag, men er ekskl. drikkevarer til frokost og aftensmad. Tillæg for evt. enkeltværelse: 750,00 kr., som ligeledes betales ved tilmeldingen.

Turleder: Gunhild Madsen og Ole Andersen Tlf.nr. 26 66 72 26 e-mail: madsengunhild@gmail.com

Medbring: dagtursrygsæk

 

Bemærk venligst afbestillingsbetingelserne. Disse fremgår af vore Handelsbetingelser, som ligger under OM OS, på DVL-Københavns hjemmeside https://dvl.dk/koebenhavn/ 
og som desuden vises for din accept i forbindelse med din bestilling af rejsen. Ture af en, to eller tre dages varighed er omfattet af Handelsbetingelsernes punkt 1 og 2. Ture i Danmark med mere end 2 overnatninger er omfattet af Handelsbetingelsernes punkt 1 og 3. Ture til udlandet med mere end 2 overnatninger er omfattet af Handelsbetingelsernes punkt 1 og 4. 

 

TILMELD

 

Mødested på kort

Indlæser…