Påskevandring på Hærvejen

Tag med på vandring i den smukke og varierende natur langs hærvejen.
Vi går udvalgte ruter hvor vi starter ved Hald Hovedgård torsdag formiddag og slutter mandag i Jelling – Kongernes by, hvor vi vil få en guidet rundvisning.
Vi skal bo på Viborg vandrehjem, hvor vi får fuld forplejning. Dvs. morgenmad, madpakke og aftensmad.
Vi kører sammen i bus fra Dannebrogsgade i Odense kl. 8.30 til Hald Hovedgård, hvor vores vandring starter. Bussen transporterer os alle dage, så vi bliver hentet og bragt fra vandrehjem til destination og tilbage igen.
Vi skal gå mellem 12 og 23 km pr dag.
Pris pr. person i delt dobbeltværelse kr. 3860, -tillæg for enkeltværelse kr. 600. Prisen inkluderer alle måltider fra torsdag aften til og med frokost mandag (ekskl. drikkevarer) samt sengelinned, håndklæder, transport og guidet rundvisning i Jelling. Depositum kr. 1000. betales ved tilmelding. Restbeløbet indbetales senest d. 1/3. Husk madpakke mv. til frokost torsdag. Tilmelding til erikjuul@webspeed.dk senest. d.26/1 2020.
Kun for medlemmer af DVL. For yderlig information se DVL’s hjemmeside.

Program:
Torsdag: Hald Hovedgård til Ulvedal plantage.
Vi starter ved Hald Hovedgård, hvor vi begynder vores tur med at se nærmere på området omkring ruinen ved Hald. Frokost ved Hald sø inden vi vandrer ad hærvejen gennem Dollerup bakker og videre gennem landbrugs– og plantagelandskaber. Bussen henter os ved Ulvedal plantage og kører os til Viborg Vandrehjem. Dagens etape er ca. 12,5 km

Fredag: Ulvedal Plantage til Bølling Sø.
Vi kører til Ulvedal Plantage og vandrer videre ad den smukke hærvej til Bølling Sø, hvor vi igen bliver hentet af vores bus. Denne tur er præget af plantage og moseområder samt flere historiske markeringer. Dagens etape er ca. 22.5 km.

Lørdag: Bølling sø til Vrads.
Vi fortsætter fra Bølling sø og har igen i dag en meget smuk vandring med skov og plantage foran os til Vrads. Vi vandrer gennem Vrads Sande med klitter, lynghede og søer. Dagens etape er ca. 23 km.

Søndag: Vrads til Gudenåens udspring.
Vi fortsætter ad hærvejen, hvor vi slap i går tæt ved Vrads. Turen i dag er igen plantage og hede. Vi slutter dagens vandrig nær ved Koutrupgård naturcenter tæt på, hvor Gudenåen og Skjern å har deres udspring. Det er værd at opholde sig lidt ved. Dagens etape er ca. 20 km.

Mandag: Galgebakken til Jelling.
I dag skal vi gå ind til Jelling. Vi starter ca. 12 km før Jelling, så vi kan gå ind i byen. Terrænet er primært åbent landbrugsland med småskove. Vi ankommer til Jelling ved 12-tiden, hvor vi spiser vores medbragte mad.
Efter frokost er der planlagt en rundvisning ved en guide fra Jelling Museum. Rundvisningen varer 45 min. og foregår ude i monumentområdet på vandring mellem høje, runestene, skibssætning og palisade med fortællinger fra Jellings fantastiske fortid. Derefter kan vi frit besøge museet, hvis der er interesse for det.
Vi slutter vores påsketur ved 15-tiden og siger tak for denne gang, hvorefter vi begiver os hjemad, med forventet ankomst i Odense ved. 17-tiden.

Mødested på kort

Indlæser…