Påskevandringer i tyske Thüringer Wald

Daglige vandringer i et let kuperet terræn langs floden Werra og Reinsteig. Trætop-vandring i Nationalpark Hainich. Besøg på borgen Wartburg (UNESCOs verdensarvsliste) samt vandring på Den gamle Kolonnevej.

Midt i Tyskland i delstaten Thüringer Wald slynger floden Werra sig igennem smukke dale og betagende bindingsværksbyer med smalle gader, torve og parker. Vores daglige vandringer er i let kuperet terræn med skov, åbne landskaber, slugter, floderne Werra og Rennsteig.

Vi bevæger os på begge sider af den gamle øst/vestgrænse, som i dag er afløst af – Det Grønne Bånd. Den gamle kolonnevej, som østtyskerne patruljerede på, ligger stadig i landskabet – som vandrerute.

Tyskland har 16 nationalparker. Vi besøger Nationalpark Hainich, hvor der venter en hel special oplevelse – vandring i trætoppe.

Byen Eisenach med den 1000 år gamle borg Wartburg (UNESCOs verdensarvsliste) havde i det 16. århundrede besøg af Martin Luther og J.S. Bach.

Du tilmelder dig ved at klikke her

Pris: 7.095 kr.

Teknisk rejseudbyder: Vikingbus Rejser.CVR:33758006. Rejsegarantifonden nr.3402.

Vikingbus Rejser: Kirsten Brandt. Mobil: 2398 1917. Mail: ki6akwb@gmail.com.

Turleder DVL Kolding: Grethe Rønholt, mobil: 2684 2897.

Mail: grethe.roenholt@gmail.com

Dagsprogram

Dag 1 – onsdag den 5. april

Opsamling starter i Fredericia.

Fredericia Station Øst kl. 08:00

Kolding ved Godset kl. 08:30

Efter endt opsamling køres mod byen Eisenach, ca. 600 km syd for Kolding. Vi ankommer ved aftenstid til indkvartering på Hotel Kejserhof.

Kørslen foregår i henhold til gældende køre- og hviletidsbestemmelser

Aftensmad og orientering om næste dags program

 

Dag 2 – torsdag den 6. april

Wartburg og Dragekløften.

Efter en hel dag i bussen og en god nats søvn, trænger vi til at få gang i benene. Dagens vandring går rundt om egnens vartegn – slottet Wartburg og igennem Dragekløften.

Efter morgenmaden går vi fra hotellet op mod slottet Wartburg hvor vi undervejs nyder de smukke udsigter. Turen fortsætter gennem bøge- og egeskove samt åbne arealer. Undervejs finder vi det ”kønneste” sted til frokostpausen. Vandreruten er let kuperet.

På tilbagevejen går vandringen igennem den kendte og smukke dragekløft. På det smalleste sted er kløften kun 68 cm bred.

Hele området er Nationalpark: Thüringer Wald.

Underlag: asfalt, grusvej og skovstier.

Dagens vandrig ca.15 km.  Højeste punkt 426 m.o.h.o.

Aftensmad og orientering om næste dags program                                                                                                                           

 

Dag 3 – fredag den 7. april

Efter morgenmaden kører vi op til den historiske borg Wartburg – Eisenachs vartegn. Vi besøger borgen med dens mange udstillinger af tidligere kendte personligheder. Dagens oplevelser fortsætter i Nationalpark Hainich, hvor der venter en vandresti på godt 500 m, oppe i trækronerne.Ud over vandrestien inviterer nationalparken den besøgende på en oplysende og interaktiv udstilling om skovens flora og fauna samt vildkatten som her, har gode levevilkår. Fra et 40 m højt tårn skuer den besøgende ud over uberørt oprindelig skov. Vores besøg i Nationalparken slutter med en vandretur på 5 km.

Nationalpark Hainich er på UNESCOS Verdensarv liste.

Frokosten kan købes i parkens café.  Dagens vandring ca. 10 km

Aftensmad og orientering om næste dags program                         

 

Dag 4 – lørdag den 8. april

Efter morgenmaden kører vi til Allendorf og følger floden Werra op i byen med et overflødigshorn af velholdte bindingsværkshuse. Stien følges mod Asbach og undervejs kommer vi forbi ”Klausberg turn” som kan bestiges. I landsbyen Asbach er det muligt at nyde formiddagskaffen inden vi fortsætter mod Sickenberg og frem til grænsemuseet. Museet kan besøges for egen betaling.

Fra museet følger vi den gamle græsevej ”Kolonnevejen” ned til Bad Sooden-Allendorf. Oplev saltmuseet samt se et ”Gradierwerk”. En unik konstruktion der skulle have helbredende virkning på luftvejssygdomme. Dagens vandring ca. 16 km. Underlag – asfalt, skov- og grusstier.

Aftensmad og orientering om næste dags program.

Dag 5 – søndag den 9. april

Efter morgenmaden kører vi til Hôrschel hvorfra dagens vandring går langs vandreruten Rennsteig frem til byen Ruhla.

Vandreruten Rennsteig er Tysklands mest kendte vandrerute ca.170 km lang. Ruten er kendt for sine historiske seværdigheder og betagende landskaber. Vi går gennem åbne arealer med krystalklare kilder og tæt skov. Vi følger floden i et let kuperet terræn. Rennsteig ruten er markeret med et stort- R.

Dagens vandring ca. 19 km. Underlag: skov- og grusstier + asfalt.

Aftensmad på og orientering om næste dag.

Dag 6 – mandag den 10. april

Efter morgenmaden påbegyndes hjemturen og undervejs holdes passende pauser.

Bussen holder:

Kolding ved Godset

Fredericia Banegård

Dagsprogrammet er udarbejdet på grundlag af de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer.

Praktiske Detaljer:

Hotel Kejserhof

Wartburgerallee 2. D-99817 Eisenach. 

Tlf.: +49 3691 8 8890

Charmerende 4-stjernet hotel beliggende centralt i Eisenach. Hotel Kaiserhof i Eisenach stammer tilbage fra 1897 og tilbyder traditionel indkvartering på individuelt indrettede værelser med engelsk-inspirerede blomstertekstiler.

Hotellet har reception, restaurant, wellnessfaciliteter (mod betaling). Alle værelser med douche/toilet, hårtørrer, telefon, tv med satellitkanaler og wi-fi (kan være mod betaling).

10 stk. enkeltværelser

10 dobbeltværelser (separate senge på nogle af værelserne)

Vandringerne – sværhedsgrad 1/2

De fleste ture er med fast underlag, men også stier hvor der indimellem er løse sten eller grus.

Terrænet er let kuperet, med flere op- og nedstigninger.

Udstyr

Det anbefales dagligt at bruge vandrestøvler og vandrestav / stave.

 

Inkluderet i rejsens pris:

Kaffe, rundstykker og pålæg den første dag

5 overnatninger i delt dobbeltværelse

Al buskørsel bemandet med erfaren chauffør

Kurskat

Halvpension fra første dags aften til sidste dags morgen

Udflugtskørsel efter aftale

Entré til Trætoppevandring + guide

Entré til Wartburg Slot

Bidrag til Rejsegarantifonden

Jf. Covid-19 gennemføres rejsen efter Danske og Tyske sundhedsmyndigheders anbefalinger og gældende restriktioner.

 

Ikke inkluderet i rejsen

Enkeltværelse. Pris: Kr. 900,00

Frokost alle dage

Øvrige entréer

Drikkevarer

Yderlige forplejning

Rejseforsikring

Vikingbus Rejser anbefaler den enkelte at tegne en rejseforsikring ved udenlandsrejser.

Afbestillingsforsikring

Vikingbus Rejser kan tilbyde en afbestillingsforsikring i forbindelse med rejsen.

Afbestillingsforsikring pr. person i delt dobbeltværelse kr.497,- (7% af rejsens pris)

Afbestillingsforsikring pr. person i enkeltværelse kr.560,- (7%af rejsens pris)

Skal bestilles og betales sammen med rejsen    

Du tilmelder dig ved at klikke her

Print ovenstående dagsprogram for ferien

Hvad er en vandreferie med Dansk Vandrelaug (klik her)

Generelle bestemmelser for grupperejser med Vikingbus Rejser                      

Mødested på kort

Indlæser…