Polen, natur & kultur i Bieszczady bjergene og i Krakow. – UDSOLGT

Det er snart 5 år siden vi sidst var i Bieszczady i det aller sydøstligste Polen, på grænsen til Ukraine. Nu trækker det smukke bjergområde og dets historie igen i os. Ud over gode vandreture i bjergene skal vi bruge de sidste dage i den gamle hovedstad og kulturby Krakow, hvor vi bor centralt i den gamle bydel og tæt på den jødiske bydel Kazimierz. Se mere på dvl.dk. Venteliste oprettet. Kontakt turleder.

Vi flyver fra København til Krakow. Herfra kører vi i lejet bus til Bieszczady bjergene, hvor vi alle dage bor i landsbyen Wetlina. Vi bor på det familiedrevne pensionat Lesny Dwor sammen med vores bus og chauffør. Indkvartering sker på dobbeltværelser. Vi optager alle værelser og har derfor hele stedet for os selv. Alle ture udgår herfra , så vi kun skal gå med dagtursrygsæk. Vi får fuld forplejning på turen, men i Krakow er det mest praktisk at vi selv betaler frokosten.

Vi planlægger at turen afholdes fra søndag d. 27. september til tirsdag d. 6. oktober 2020, men datoer fastlægges først endeligt når vi har købt flybilletter. Der kommer flere detaljer om turen på hjemmesiden efterhånden som planlægningen skrider frem. Så hold øje med hjemmesiden. Eller ring til Per Helsmark.

Du skal være i god fysisk form og have absolut godt bentøj for at deltage på turen. Og du skal naturligvis også være medlem af Dansk Vandrelaug.

Tilmelding sker efter først til mølle, når turen har været annonceret i bladet ”Vandreliv” med angivelse af tilmeldingsfrist. Vi opretter eventuelt en venteliste.

Turledere: Per Helsmark og guide Anna Stoltz Andersen. Henvendelse om turen sker telefonisk til Per Helsmark +45 24 7777 98.

Sidste nyt:

Flybilletterne er nu reserverede, hvilket betyder at udrejsedato flyttes til mandag d. 28. september 2020 og hjemrejsedato flyttes tilsvarende til onsdag d. 7. oktober 2020. Dagene er fordelt sådan at vi er de første 6 dage i Bieszczady og de sidste 4 dage i Krakow. Gruppen kan max. være på 20 personer.

Vi vandrer på bjergryggen, nyder udsigten og kikker ind i Ukraine. Vi besøger ”Den Gamle Skole”, hvor temaet er gamle og glemte håndværk samt madlavning. Vi kører også ved egen kraft på dressine ad et nedlagt jernbanespor. Aftensmåltidet indtages på ”Den Gamle Skole”. Med kyndig guide skal vi se og opleve de mange gamle trækirker og deres smukke ikoner. Vi går også i lavlandet langs floden.

På vej til Krakow gør vi holdt og går under jorden i en stor saltmine. I Krakow by skal vi se kongeslottet Wavel og byen omkring samt det gamle jødiske kvarter Kazemierz, hvor vi smager kocher mad. Der bliver også tid til at opleve byen på egen hånd. Schindlers Fabrik, et museum for den tyske besættelse, besøger vi også. Og så skal vi spise store kager og drikke chokolade til samt høre Chopinmusik i fornemme omgivelser.

Prisen for turen, 10 dage og 9 nætter, er 8.900 kr. med fuld forplejning fra vi lander i Krakow og til vi forlader Krakow for at flyve hjem. Dog excl. frokost under opholdet i Krakow. Drikkevarer til måltiderne er ikke indregnet.

Turledere: Per Helsmark og guide Anna Stoltz Andersen

Tilmelding, efter først til mølle, på telefon til Per Helsmark, 24 7777 98 – ikke sms -fra lørdag d. 4. januar 2020.

Mødested på kort

Indlæser…