Snesko vandreferie i de franske Pyrenæer – FULDTEGNET

Langt væk fra skiløjpernes hurlumhej tilbyder vi dig en enestående chance for at opleve den vilde natur.

Vi udforsker bjergene og dyrelivet langt væk fra præparerede stier med erfarne og kvalificerede guider. Vores guider ser det som deres opgave at formidle vinterens flora og fauna i bjergene og i områder, hvor du kun kan færdes med lokalkendskab, sikkerhed og den erfaring, som guiderne besidder.

Vores vandringer er ikke strabadserende (skønt vi kommer op på enkelte tinder). Det handler om at tage sig tid til at se det magiske vintervildnis, som for mange af os er ukendt. Vi vil se dyr og fugle og få et indblik i deres liv, når vi følger deres spor, der er synlige i sneen. Med lidt held vil vi se tegn på ulve, vildsvin, rådyr, gemser, ræve og egern. Og fugle som ørne, gribbe, spætter m.fl. Vi besøger skove, sneklædte sletter og frosne søer og kommer op på et par let tilgængelige tinder for at nyde panoramaerne. 

Turene vil være meget afvekslende og en enkelt dag kan turen evt. gå til Spanien eller Andorra. Målet er at opleve en uovertruffen og forskelligartet natur og måske overnatte en enkelt nat i et idyllisk afsides herberg, hvor værten venter os med ild i kaminen og forkæler os med ”bjerg-mad” og en seng (i sovesal). I løbet af ugen får vi et par timer i varme, naturlige kilder. 

Vandringerne er ikke meget udfordrende, fordi vi vandrer langsomt så vi ikke bliver alt for svedige og derefter afkøles, men for at få det fulde udbytte og være i stand til at gennemføre turene, skal du være vant til at vandre 6 timer dagligt med en dagsrygsæk på ryggen. 

Lyder dette som et eventyr, du vil deltage i? Så tilmeld dig allerede nu – 

Vi bor på El Mouli del Riu (møllen ved floden), som er et lille hyggeligt familiedrevet herberg uden dikkedarer. Vi er på vinter/sneferie, og der er kun os og værtsparet. Angela og Ian sidder med ved middagsbordet. Kosten er traditionel fransk bjergkost, 3 retter med dertil vin, vand, øl. Frokosterne er beregnet til vinter-vandreferie og kan f.eks. være fyldige salater med korn/ris/pasta samt müslibar/kage. Morgenmad er brød, yoghurt, müsli, havregryn, juice, frugt og kaffe/te. 

Du følges med Merethe eller møder hende i Barcelona lufthavn den 20/1 (præcist tidspunkt for pick up kommer senere) og sammen køres vi til Mouli del Riu, Møllen ved floden, i den lille bjerglandsby Saint Pierre dels Forcats, hvor vi indkvarteres i dobbeltværelser med bad/toilet (er man ikke par, får man dobbeltværelse med 2 separate senge. Max deltagere er 10 personer, men turen gennemføres med 8 deltagere. Du afleveres i Barcelona lufthavn (nøjagtigt tidspunkt oplyses senere). 

Prisen for opholdet er 12.779 kr. og inkluderer:

  • Fly København-Barcelona tur/retur
  • Transfer til/fra hotel Mouli del Riu/Barcelona lufthavn
  • Ophold i delt dobbeltværelse med bad/toilet og engelsktalende værtspar, Ian & Angela, Altitude Adventure
  • Leje af snesko/stave
  • Lokal transport til/fra turstart
  • Evt. overnatning i sovesal på herberg, inkl. forplejning
  • Fuld forplejning (morgen, middag, aften) med drikkevarer
  • 5 guidede vandringer med engelsktalende og dansktalende guider
  • 1 hviledag i varme kilder / kort vandring (entre for egen regning)
  • 24/7 adgang til lokalkendt dansk turleder, Merethe Svahn Hansen
  • Opholdet er garanteret iht. rejsegarantifonden og arrangeres i samarbejde med Bering Rejser

Følgende er ikke inkluderet:

  • Drikkevarer, snacks mv. på bar/café uden for hotellet
  • Entre til varme kilder

Skal du med, så tilmeld dig her: https://www.beringtravel.com/da/vandreferie/snesko-franske-pyrenaeer/

Mødested på kort

Indlæser…