Sydfynske hemmeligheder med DVL

På denne tur i det Sydfynske Øhav besøges bl.a Bjørnø og Kongens Høj, Findstrup kirkeruin, Kaleko vandmølle samt øhavets ukendte ø Svelmø.

Med Det Sydfynske Øhav i forhaven og Svanninge Bakker i baghaven ligger Faaborg, én af Danmarks ældste og smukkeste købstæder. Faaborg er indbegrebet af sydfynsk stokroseidyl. Byen emmer af historie med sine brostensbelagte smalle gader, velbevarede gamle købmandsgårde og Klokketårnet, som er byens vartegn. 

På denne 3 dages tur i Det sydfynske Øhav besøges bl.a. Bjørnø og Konges Høj, Findstrup kirkeruin, Kaleko vandmølle samt ebbevejen til øhavets ukendte ø Svelmø. 

Dette er en let vandring. Man vandrer godt nok mange timer hver dag, men der er plads til at holde flere pauser undervejs, så alle kan være med – både dem, der går hurtigt og dem, der tager sig tid. Der er fuld forplejning og gode senge undervejs. 

Turen ledes af:

Turleder Aktiv Øhav Fåborg: Kirsten Brandt mobil : 23981917

Turleder Dansk Vandrelaug: Grethe Rønholt : 26842897

PRIS : DKK 2.875,00 i delt dobbeltværelse.

Tillæg enkeltværelse : 450 kr

TILMELDING TIL Kirsten Brandt : ki6akwb@gmail.com

Du bedes venligst oplyse : navn, adresse, postnummer og by, mobil nummer, e-mail adresse og evt. værelseskammerat eller anmodning om enkeltværelse.

DAG 1

Velkommen til Øhavet – Bjørnø.

Ankomst til Faaborg mellem 11:00 –12:00, og tid til tjek ind på Fåborg Byferie.

Tur til Bjørnø. Det tager blot 17 minutter att sejle til Bjørnø.(Afgang kl. 13.10)

På Bjørnø bliver vi modtaget af Bjørnøbo og guide Asger, som vil tage os med rundt på øen.

Asger er altid god for fortællinger om såvel historien som det at være øbo.

Retur til Faaborg – og eftermiddag på egen hånd til at gå på opdagelse i den gamle

købstad.

Faaborg Byferie ligger centralt, og 2 minutter fra Faaborg Museum; Fynboernes eget museum, og en arkitektonisk perle.

-og bestemt et besøg værd.

Middag på Hotel Færgegården.

Aftenen i Faaborg kan også byde på en byvandring med byens vægtere (gratis)

Mødested – Klokketårnet kl. 20.00.

Antal km: 3 + 2 (vægtertur)

Måltider: – / – / A

Overnatning: Faaborg Byferie

DAG 2

Op over Fåborg.

Efter en dejlig morgenmad, og udstyret med en god madpakke er der afgang.

Vi går ud af byen langs med den kulturhistoriske interessante promenade – Langeline. Her passerer vi grønne

parkområder såsom kirkegårde, tl boliger fra 1900 tallets begyndelse – og ud til kanonstillingen med kanoner fra

Englandskrigen.
Ad jernbanestien kommer vi frem til Pipstorn Skov.

Pipstorn Skov er faktisk en ca. 4.000 år gammel oldtidskirkegård, som i dag hører under godset Holstenshuus.
Gennem skoven passerer vi således flere gravhøje mellem træerne. I Katterød drejer vi mod nord af og kommer til Holstenshuus med den flotte slotspark fra 1750’erne.

Bag slotsparken stiger terrænet, og vi kommer op til nogle små tårnruiner midt i skoven. Emiliehøj, Regitzehøj og sidst

Kongens Høj.
Fra tårnene har der i 1860’erne utvivlsomt været en fantastisk udsigt over landskabet og øhavet. Det er der ikke i dag. Skoven er vokset op, og platformen øverst på tårnet er groet til – Sydfyns Machu Pichu?.
På vej retur mod Faaborg kommer vi til Finstrup Kirkeruin.

Der findes kun meget få kirkeruiner i Danmark. Forklaringen hvorfor Finstrup kirke blev revet ned i middelalderen er

uklar.
God udsigt over Øhavet og landsbyen Diernæs. Fra Diernæs går det ned af bakke – og med mange gode udsigter.
Vi gør holdt ved DK’s ældste vandmølle i Kaleko – Det var her Nissebanden fra julekalenderen holdt til.

Videre langs med den gamle fjord – Sundsøen, og så er vi atter retur i Faaborg.

Antal km: ca. 16

Måltider: M / F / A

Overnatning: Faaborg Byferie

DAG 3

Svelmø – Øhavets ukendte ø.

Efter morgenmaden pakker vi bilerne og/eller flex-taxi om logistikken ikke går op, og kører mod øst til landsbyen Åstrup – og videre af Østergyden forbi Nakkebølle Gods til landingspladsen, hvor traktoren mod Svelmø venter på os.

Svelmø har ingen færgeforbindelse, men er forbundet af ebbevejen syd for Åstrup. For at komme derud, skal man

enten vade ca. 500 meter ad ebbevejen til Lille Svelmø, hvor vandet kan komme til at gå dig til lårene eller hoppe med op på ladvognen bag på Jans`s traktor.

Ved ankomst til Svelmø vil Jan fortælle om øens historie og måske også, hvordan han er blevet ejer af en ø i det sydfynske

øhav. Jan går med rundt – ofte i selskab med en ged i snor.

Turen rundt om Svelmø afsluttes med grillet fisk som Jan har fanget – eller ægte ”Ø-ko” bøf fra Jans køer.

Efter en god frokost, er der tid til at bade, hvorefter turen går tilbage gennem vandet til det fynske kontinent.

Vi pakker bilerne og tager afsked, og hjælper hinanden med evt. lift tilbage til Fåborg.

Antal km: ca. 5 km

Måltider: M / F / –

PAKKELISTE TIL VANDRING.

Vandresko/støvler

Lille rygsæk (dagstursrygsæk)

Vandflaske

Solcreme

Regntøj

– og naturligvis tøj efter det danske sommervejr

DET PRAKTISKE

Hvor starter turen: Faaborg – Faaborg Byferie, Torvegade 10

Hvor ender turen: Faaborg eller Åstrup. Østergyden

Parkering: Der findes gode parkeringsmuligheder for langtidsparkering ved Faaborg Havn.

Prisen inkluderer:

2 overnatninger

2 x Aftensmåltider

2 x Frokost

2 x Morgenmad

Færge: Faaborg – Bjørnø

Sær afgang traktor: Svelmø

Dansk Rejsegaranti

Prisen inkluderer ikke:

Transport til Faaborg

Transport fra Åstrup/Faaborg

Evt. afbestillingsforsikring

Drikkevarer

Snacks, chokolade og evt. energibarer

Sværhedsgrad: 2 – moderat

Du behøver ikke at være i form til et marathon – distancerne er ikke

superlange, og tempoet bliver afpasset deltagerne. Det er dog vigtigt med

gode vandresko eller vandrestøvler, der er gået til. Desuden skal du selv

kunne trække eller bære din bagage til og fra færgen. En oplagt weekendtur

at teste formen, samle energi fra hverdagens stress og nyde godt selskab.

Antal kilometer pr. dag ca.: mellem 5 og 16 km.

Mødested på kort

Indlæser…