Syrener og hemmeligheder på Sydfyn.
Med det Sydfynske Øhav i forhaven og Svanninge Bakker i baghaven ligger Faaborg, en af Danmarks ældste og smukkeste købsteder. Men Faaborg er mere end fynsk stokroseidyl. For når maj er på sit højeste, folder Syrenlandet sig ud med et landskab, der dufter af forår og er svøbt i lilla nuancer.
På denne todages tur i det sydfynske besøges Syrenlandet og ikke mindst Geopark Det sydfynske Øhav. Med bl.a. Arreskov sø, Håstrup Bjerge og Helvedes hule.
Dette er en let vandring. Man vandrer godt nok mange timer hver dag, men der er plads til at holde flere pauser undervejs, så alle kan være med – både dem, der går hurtigt og dem, der tager sig tid. Der er fuld forplejning og gode senge undervejs.
Turen ledes af Kirsten Brandt ( 23981917 ) og Grethe Rønholt ( 26842897 ) begge fra DVL i samarbejde med Geopark-guide og naturvejleder Leif Sørensen og Mads Rye Sletbjerg.
Smukke syrener i markskel.
DAG 1 (13. maj)
Velkommen til Syrenlandet.
Mødested Faaborg kl 09:00
Fra mødestedet på havnen i Faaborg – er der fælles transport til Håstrup, hvorfra vores vandretur begynder.
Håstrup kaldes populært for Danmarks eneste bjergby – beliggende midt i den sydfynske bjergkæde.
Fra Håstrup går turen over Håstrup bjerge og vi bestiger udsigtspunkterne : Dronningeudsigten og Trebjerg.
Frokosten nyder vi ved Trente Mølle.
Nu er vi i centrum af Syrenlandet. Det er i området omkring Ny Stenderup og Gl. Stenderup at vi bliver omgivet af syrenhegn og den tunge duft.
Vi krydser landevejen og går nord og øst om Arreskov Sø og kommer på vej til Korinth, bl.a forbi Arreskov Slot. Der er næsten statsgaranti for at opleve havørn på strækningen.
Dagens vandring slutter i Korinth, hvor vi bliver indkvarteret i den nyrenoverede del af Korinth Kro. Kroen er hele byens kro, og kan efter mange års forfald – i dag byde os velkommen. Vi får kroens historie – og en rundvisning i de mange planer og projekter
som de mange ildsjæle og frivillige har for bygningen de kommende år.
Aftensmad – og hygge.
Antal km: 15,5
Måltider: – / F / A
Overnatning: Korinth Kro

Korinth Kro
DAG 2 (14. maj)
Efter en dejlig morgenmad og udstyret med en god madpakke er der afgang fra Korinth i retning mod Gærup og syd om Arreskov sø.
Arreskov Sø er Fyns største sø og dækker 317 hektar. Fra dens østlige bred udgår Odense Å. Videre over Sollerup Enge, hvor der findes resterne af et voldsted fra den tidlige middelalder. Vi følger Rislebækken ind i Sollerup skov går direkte ind i Helvedes Hule, en dyb og smuk slugt, udlagt til urørt skov.
Herfra går vi gennem Svanninge Bjerge og bestiger Lerbjerg (Fyns fjerdehøjeste punkt 126 moh.) Herfra er der en fantastisk udsigt over store dele af øhavet.
Området bugner med natur og kulturhistorie som vil blive fortalt. Hvordan blev Arreskov Sø til, hvad skjulte sig i Helvedeshule og hvorfor ryster Lerbjerg nogle gange?

Vandring i Syrenland.
Vi er nu slået ind på Øhavsstien, som vi følger mod syd over Sundbakkerne med den fantastiske udsigt over Faaborg og Øhavet, som kommer os i møde.
Videre langs med den gamle fjord – Sundsøen, og så er vi atter retur i Faaborg.
Antal km: 14,5
Måltider: M / F / –
Vores bagage fragtes til Korinth og tilbage til havnen i Faaborg.
TILMELD DIG TUREN HER :
Tilmelding til: Grethe.roenholt@gmail.com ( oplys venligst fulde navn, adresse, tlf nummer, e-mail adresse OG oplyse om der ønskes dobbelt eller enkeltværelse)
Pris: DKK 1.950 kr
Enkeltværelsestillæg DKK 410,
-Linnedpakke: DKK 100,-