OBS! Ændret dato: Bornholm fra flere sider – OVERTEGNET

Turen er pga. Covid-19 blevet flyttet fra Kr. Himmelfartsdagene.

Turen har base på Svaneke Vandrehjem. Turene bringer os til Svartingendalen - Christians Ø – Hammerknuden – Cobrastien. De fleste ture er kuperet/klipper/strejle skrænter. Pris: kr. 3.050,00 pr. deltager i delt dobbeltværelse med bad/toilet, fuld forplejning, incl. transport. FÅ LEDIGE PLADSER. Kontakt Pia på mail: p.omdal@live.dk eller tlf. 5042 2492. Se turbeskrivelse på DVL.dk eller kontakt turledere. Turene er ialt 35 km.

Opalsøen

Hammerknuden rundt

Vi starter fra Opalsøen, en flot lille blå sø. Så går vi mod øst, følger stierne mod nord til Hammer Odde Fyr, 82 m over havet. Herfra er der en flot udsigt over Østersøen. Går derefter mod syd, passerer Salomons Kapel, inden vi er tilbage ved udgangspunktet. Tur med mange udfordringer. Sværhedsgrad rød/sort/3-4/6.

Svartingedalen

Svartingedalens store skovområde ligger øst for Hasle. Det er en af de flotteste og naturrigeste blandt de ca. 70 sprækkedale der er på Bornholm. Fugleværnsfonden opkøbte det i november 2017. Via en sti i dalsænkningen, giver det oplevelsen af at gå i en tætbevokset urskovligende natur. Ad naturstien vandrer vi gennem en smal dal, med høje klipper på begge sider. Undervejs nyder vi vor medbragte madpakke. På en skråning ligger en såkaldt jættebold – en kæmpestor vandreblok. Tur med mange udfordringer. Sværhedsgrad: Blå/rød/3-4/6,5.

Tur til Christiansø

Vi sejler fra Gudhjem til Ertholmene. Der går vi rundt på Christiansø samt Frederiksø. Undervejs spiser vi vor medbragte madpakke i Kongens Have, inden vi sejler tilbage til Gudhjem. Tilbage i Gudhjem er der mulighed for selv at udforske byen eller tage med på en lille tur til Melsted. Sværhedsgrad: Blå/3-4/5-6.

Bølshavn

Cobrastien – Bølshavn og Randkløve – Bornholm i en Nøddeskal

Vi starter fra det hyggelige fiskerleje, som tidligere har ligget mere eller mindre ubemærket hen. Vandrer ad Cobrastien, med krævende stier, der snor sig op og ned langs den vilde og uberørte klippekyst. Udsigten ned over de stejle klipper og sprækker ud over havet, minder om stejle kyster langs Middelhavet! Sværhedsgrad Blå/rød/3-4/10.

Turen starter i Frederikssund og via Øresundsbroen til Malmø videre til Ystad og derfra med færge til Rønne. BEMÆRK! Billed-ID skal medbringes. FÅ LEDIGE PLADSER, så hurtig tilmelding tilrådes. Tilmelding med oplysning om medlemsnummer, navn og e-mail-adresse, til: p.omdal@live.dk eller Pia tlf. 5042 2492. Depositum kr. 1.000,00 indbetales senest den 15-3 2021 og restbeløbet inden den 1-8 2021. Indbetaling til netbank reg. 1551 konto 6211402. Husk at skrive navn i meddelelsesfeltet. Prisen er incl. kørsel i privat bil – færger – linned – fuld forplejning fra aftensmad på ankomstdagen til madpakke på afrejsedagen. Turen gennemføres ved min. 20 deltager og max. 24 deltager. Turledere Pia Omdal 5042 2492, Ole Marcher Christensen 2660 7699.

Mødested på kort

Indlæser…