Vandreferie for naturelskere i idylliske St. Johann in Tirol

Vi bor og vandrer i et af Østrigs smukkeste områder med betagende udsigter, fascinerende vandfald og autentiske små bjergrestauranter.

Vi skal vandre i ”Wilder Kaiser” en betagende og smuk bjergkæde. Vi skal også til Berchtesgaden i Tyskland og opleve Hitlers ”Ørnereden”. En helt unik oplevelse.

Vandreruterne er særlig udvalgt som nogle af de bedste i området. Vi bor på lækkert hotel med skøn udsigt over byen og til de omkringliggende bjerge. 

Vi gentager succesen – Vandreferie i Østrig. Med både gensynsglæder, variationer – og helt nye unikke oplevelser. Blandt andet besøger vi Hitlers "Ørnereden". Indkvartering med 1/2 pension på lækkert 3-stjernet hotel i St. Johann in Tirol.

En vandreferie i et af Østrigs smukkeste områder. Vi vil både få nye spændende oplevelser og også genopleve nogle af de skønneste vandreture fra sidst – med flere variationer.

Vi bor og vandre i et af Østrigs smukkeste områder med imponerende udsigter, fascinerende vandfald og autentiske små bjergrestauranter.

Vi vil vandre i ”Wilder Kaiser” en betagende og smuk bjergkæde. Vi får også en helt unik oplevelse – nemlig Hitlers "Ørnereden”.

Vandreruterne er særlig udvalgt som nogle af de bedste i området.

Vandreferie med skønne oplevelser. Vi vil gå på træbroer langs floden gennem en kløft. Vi kan få et dyp i en bjergsø omkranset af den smukkeste udsigt. Vi vil også opleve udsigten og stemningen fra en alpinhytte på det fascinerende bjerg Wilder Kaiser. Vi kan forkæle vores fødder i særlige fodbadeanlæg efter vandreturen. Vi tager også til Tyskland og får en unik oplevelse på toppen af bjerget Kehlstein – Hitlers ”Ørnereden”.

Vi bor i den meget idylliske by St. Johann i Tyrol – en af de smukkeste egne af Østrig. Vi bor på lækkert 3 stjernet Hotel Zur Schönen Aussicht, hvilket betyder ”Den smukke udsigt”. Og det er der fra hotellet – en skøn udsigt ud over byen og til de omkringliggende bjerge. Hotellet ligger roligt og lige i udkanten af byen St. Johann, så det er nemt at gå til indkøb og på opdagelse i byen. Vi får ½ pension af god kvalitet. Stor flot morgenmadsbuffet samt valgmulighed af aftenmenu.

Når man går i bjergene, er "tricket" at gå i et meget roligt tempo, når det går op ad. Det gør vi også på denne tur, så alle med en okay kondition og form kan være med. Vi holder også flere små pauser undervejs på vore vandreture og går på tilgængelige vandrestier. Der bliver også tid til at nyde hotellets mange dejlige faciliteter eller den charmerende by St. Johann, når vi er tilbage efter dagens vandretur.

Ønsker du at springe en vandredag over, er der masser af andre ting at foretage sig i området.

Årstiden er et rigtig godt tidspunkt for vandring i Østrig. Det er sommerligt uden at være for varmt.

Det siger tidligere deltagere:

”Meget flotte og varierende ture med tilpas udfordring”

”Sikke udsigter – Der var bare så smukt alle steder”

”Meget gennemtænkt program for ugen”

”Vi glæder os til flere lignende vandreferier”

Turprisen indeholder:

Flytransport København-München t/r med Norwegian, bustransfer fra lufthavn til hotel, 7 dages hotelophold med halvpension, vandreture i henhold til dagsprogram og transport i minibusser til/fra turene. Deltagerantal max. 23.

Afrejse fra Billund er evt. også en mulighed på forespørgsel.

Turledere fra DVL:

Tina Lorenzen, 40331516

Freia Plähn Euler, 41624670

Rejsebureau: Fyrholt Rejser.

Indkvartering: Hotel Zur Schönen Aussicht ***, St. Johann in Tirol.

Pris i delt dobbeltværelse kr. 10.995,-, tillæg for enkeltværelse kr. 1.000,-.

Har du spørgsmål til vandreferien i St. Johann, kontakt gerne Turleder Tina Lorenzen på 4033 1516.

Se turbeskrivelse for de enkelte vandredage her

Se mere om hotellet her: https://www.schoene-aussicht.com/de/hotel-gasthof-stjohann-tirol/

Hvad er en vandreferie med DVL 

OBS: Når du tilmelder dig, send samtidig en mail til Tina Lorenzen på tilor@mail.dk med dit navn, telefon nr. og medlems nr. i DVL. Skriv St. Johann sept. 23 i emnelinjen.

Tilmelding til vandreferien her

Mødested på kort

Indlæser…