Vandreferie fra Assisi til Rieti – I Frans af Assisis fodspor UDSOLGT

Venteliste mulig.

På denne tur går vi i Umbrien og fra Assisi vandrer vi gennem de smukke landskaber og gamle pittoreske små byer og slutter i Rieti. Vi overnatter et nyt sted hver nat. Dagturene varierer mellem 10-25 km. Vi går i bjerge, og der er dage med mange højdemeter. 

Pris 9.500 kr. i delt dobbeltværelse. Tilmelding fra 10 dec. 2018 kl. 18:00 på  dvl.dk/koebenhavn/tilmeldingsture


Den Italienske Cammino di San Fransesco er ikke nær så befærdet som de Spanske caminoer – her møder vi ikke mange andre pilgrimme.

Vi starter i Assisi, hvor vi bruger den første dag på at vandre i Assisi, ser på byen og den berømte basilika og besøger Dan Samiano lidt udenfor Assisi, hvor Frans første gang hørte Jesus stemme. Fra Assisi går vi gennem de smukke landskaber og gamle pittoreske små byer og slutter i Rieti. Vi overnatter et nyt sted hver nat. Turenes længde varierer mellem ca. 10 km til ca. 22 km. Vi går jo i bjerge, så afstanden siger ikke alt – ind i mellem er der dage med rigtig mange højdemeter – næsten 1000 m op og lige så mange ned igen! Det kræver at man er i god fysisk form og er vant til at vandre i bjerge. Det er ikke vanskelige stier, men hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan klare turen, så kontakt turlederne inden du melder dig. Daglig gennemsnitlig turlængde: mellem 10 og ca. 22 km – sværhedsgrad op til hård. Medbring: Dagtursrygsæk. Min. deltagerantal: 10 og max. 14 deltagere og 2 turledere.

Pris:  9.500 kr. pr. person i delt dobbeltværelse.   Depositum 4.000 kr. betales ved tilmelding. Der skal anvendes Dankort eller Visa/Dankort.  Restbeløb betales senest 20. aug. 2019. (Der udsendes separat opkrævning på restbeløbet ca. 4 uger før betalingsfristen). Prisen inkluderer fly ud og hjem (destinationer oplyses i dagsprogram), samt lokal transport med tog og bus. Bagagetransport alle dage. Overnatning i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad. Halvpension i 6 dage. Øvrige måltider herunder frokost alle dage samt drikkevarer (frokost og middag) er for egen regning. Der er bagagetransport, så du skal kun gå med din dagtursrygsæk.

Dagsprogram (klik her)

Udrejsedato og -sted: D. 5.10.19 fra Kastrup Lufthavn. Rejsedetaljer oplyses af turlederne i god tid før afrejse.
Hjemrejsedato: D. 15.10.19.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til turlederne Hans Henrik Kleinert – tlf. 2175 6668 og Ingelise Kvorning tlf. 5049 9187.  

TILMELD

Mødested på kort