Vandreferie i Jotunheimen i Norge (UDSOLGT)

Turen er udsolgt. Du kan stadig tilmelde dig, men kommer så på "afbudslisten", og vil evt. blive kontaktet, hvis der skulle komme afbud til turen. Se turbeskrivelsen på hjemmesiden under Vandreferier i Danmark. 

Program:

Turen er udsolgt. Du kan stadig tilmelde dig, men kommer så på "afbudslisten", og vil evt. blive kontaktet, hvis der skulle komme afbud til turen.

Udrejse: Lørdag 4/7: Vi kører hjemmefra lørdag morgen (fra Viborg ca. 6.30) til Hirtshals. De præcise afgangstidspunkter og steder aftales, når samkørslen er fastlagt.
Fra Hirtshals tager vi færgen til Langesund kl. 9.00 og er i land kl. 13.30. Vi kører fra Langesund til Gjendesheim i Jotunheimen – en tur på 390 km – og forventer at være fremme 20.00. Vi kører i 4 biler med 3 deltagere i hver.
Hjemrejse: Lørdag 11/7: Vi kører fra Gjendesheim kl. 9.00 og skal være i Langesund kl. 14.30. Vi kører fra Hirtshals 19.00.

Ture:

Søndag: Sjugurdtinnen. Vi tager færgen fra Gjendesheim til Memurubu kl. 8.30. Færgen sejler på søen Gjende. Fra Memurubu går vi opad i fjeldet til Sjugurdtinnen (1475 m). Herefter fortsætter vi over Bukkelægret og ender med gå ned over fjeldet til Gjendebu. Herfra tager vi færgen hjem kl. 15.20. Turen er på 10 km med 670 højdemeter. Sværhedsgraden er ”middel” og turen tager ca. 4,5 timer effektivt.

Mandag: Besseggen. Vi tager igen færgen fra Gjendesheim til Memurubu kl. 8.30. Fra Memurubu lægger vi ud med en stigning og fra vi når op til fjeldkanten er det i grove træk ligeud. Midt på turen kommer vi til Besseggen, som er en kort, men brat stigning ind mellem de to idylliske søer, Gjende og Bessvatnet, som ligger i hver sin højde. På turen videre kommer vi over Veslfjellet (1743 m) og herefter går det gradvist nedad mod Gjendesheim. Turen er på 14 km med 1130 højdemeter. Sværhedsgraden er ”ekstra krævende”, men det er kun ved starten og ved selve Besseggen. Turen tager ca. 7 timer effektivt.

Tirsdag: Glitterheim. Vi tager bilerne kl. 8.30 og kører nordpå og drejer ind mod Glitterheim. Ved naturparkgrænsen lader vi bilerne stå og tager de cykler, som står til rådighed. Vi tager det bagage med, som vi kan have med på cyklen og lader resten ligge i bilen. Herefter cykler vi de 8 km til Glitterheim. Vi starter selve turen kl. 10.30. Den går jævnt opover og den sidste strækning foregår på evig sne. Hvis det ikke er tåget, så får vi en fantastisk udsigt fra Glittertind (2465 m), hvor vi kigger ned på en masse andre bjerge. Samme vej ned igen. Turen op og ned er 11 km med 1080 højdemeter. Sværhedsgraden er ”krævende” og tager ca.5,5 timer effektivt.

Onsdag: Sightsseeing. Vi tager det stille og roligt og starter lidt senere. Vi cykler de 8 km tilbage fra Glitterheim og herfra kører vi på sightseeing. Vi har her flere muligheder. Udgangsplanen vil være at køre igennem Lom, som er den største by i Jotunheimen. Herfra til den idylliske havneby Geiranger, hvor vi får lidt at spise og retur til Lom. I Geiranger vil vi kunne få nogle spektakulære udsigter ned over fjorden samt se et par store vandfald. Sidst på eftermiddagen kører vi ned igennem Bøverdalen inden vi drejer ind i fjeldet til Spiterstulen.

Torsdag: Galdhøpiggen. Vi starter fra Spiterstulen kl. 8.30 og herefter går det støt og roligt opad i fjeldet. Det er en rigtig ”rugbrødstur”, hvor vi får brug for alle vore benkræfter. Når vi kommer et stykke op vil der være ”klatter” af evig sne, som vi går ind imellem. Efter tre fjerdedel af turen flader det ud og det går lidt op og ned indtil vi når ud til restauranten, som ligger på toppen af Galdhøppigen (2469 m). Her får vi en kop velfortjent cacao. Og så får vi en kæmpeudsigt ned mod det sydlige Norge. Samme vej ned igen. Turen op og ned er 12 km med 1450 højdemeter. Sværhedsgraden er ”krævende” og tager ca. 9 timer effektivt.

Fredag: Visdalen. Vi slapper lidt af og tager en tur op igennem Visdalen, hvor vi går mellem to kæmpe bjergmassiver. Vi går op til starten af Urdalen og hjem igen. Her er turen 13 km frem og tilbage med 200 højdemeter og tager ca. 4 timer effektivt. Når vi kommer hjem til Spiterstulen tager vi bilerne og kører til Gjendesheim, hvor vi overnatter den sidste nat.

Transport:
Foregår i privatbiler. Turens gennemførelse er afhængig af, at 4 deltagere vil stille bil til rådighed (mod betaling). På tilmeldingen skal du angive, om du er villig til at stille bil til rådighed mod at få 3.029 kr. før afrejse. Tilsagnet indbefatter udgift til eventuelle reparationer. Du kan også angive, om du har en ekstra stor bil, hvor der er god plads til 4 personer og bagage. Du kan angive, om du gerne vil være reservechauffør på dele af turen.

Forplejning og overnatning:
Vi overnatter på 3 forskellige fjeldhoteller (også kaldet betjente hytter).

Gjendesheim (3+1 nætter): Morgenmad inkl. madpakke serveres kl. 7.30. 1. servering aften er kl. 19.00 og 2. servering kl. 21.00. Vi satser på at vi sover på en 14-mands sovesal. Der er muligt at sove på 2-mands rum mod ekstrabetaling, men hvor man skal acceptere, at hvis mange gæster, vil der sove folk på madrasser på gulvet.
Sengetøj kan lejes for 135 nkr og håndklæder for 20 nkr., men vi vil anbefale letvægtssovepose som det bedste.

Glitterheim (1 nat): Morgenmad inkl. madpakke kl. 7.30. Aftenservering kl. 18.30 og 19.30. Bemærk at vi kun medbringer begrænset bagage på cyklen.

Spiterstulen (2 nætter): Morgenmad inkl. madpakke kl. 7.30. 1. aftenservering kl. 18.30 og mulighed for 2. servering indtil kl. 21.00.

Træningsture:
I maj og juni vil turlederne arrangere 2-3 træningsture i et terræn, der matcher turen, med det formål dels at ryste deltagerne sammen og at sikre at konditionen er i orden.
Kondition og helbred er på eget ansvar, men turlederne forbeholder sig dog ret til at sige nej til en person, hvis det vurderes at vedkommende ikke kan gennemføre turen.

Tilmelding:
Der er plads til 12 deltagere inkl. 2 turledere. Er der flere tilmeldte, oprettes en afbudsliste. Tilmeldingen er åben. Link til tilmelding her.

Pris: 7.500 kr. 

Prisen indbefatter: 
Alle måltider fra vi ankommer til Gjendesheim og til vi forlader Gjendesheim den sidste morgen er inkluderet. Drikkevarer i form af saftevand, juice og mælk er inkluderet. Øl, vin og sodavand er på egen regning. Bemærk høje priser. 
Bespisning mv. på sightseeingtur er dog som udgangspunkt ikke inkluderet. 
Al transport er inkluderet. Udgifter til vejafgifter og cykler vil blive refunderet. 
Deltagere anbefales at tegne rejseforsikring hos eget forsikringsselskab (egen regning). 

Betalingsbetingelser: (skal accepteres ved tilmelding)
Senest 1. bankdag efter tilmeldingen betales 1. rate på 2.500 kr. pr. person.
Restbeløbet betales senest 1. maj 2020.
Ved framelding inden 1. maj 2020 tilbagebetales beløbet minus et fradrag på 500 kr.
Ved senere framelding tilbagebetales pengene kun, hvis en anden overtager pladsen, dog med fradrag på 500 kr.
Der tages forhold på større ændringer i valutakursen.

Yderligere information:
Fås ved henvendelse til turleder Aage Nicolaisen på sms eller tlf. 22382588.

Etapekort: Klik her

Fotos fra visitnorway.dk og ut.no: Øverst: Gjendesheim.   Herover: Besseggen.  Herunder: Glittertind.

Mødested på kort

Indlæser…