Vandreferie på Anholt – FULDTEGNET
Da der er stor interesse for vandreferie på Anholt har vi planlagt denne ekstra tur i august. Tre vandreture på 6, 19 og 13 km. Vi bor på Casablanca Hostel.

Anholt der byder på store naturoplevelser er bedst kendt for Ørkenen og sit reservat med kolonien af spættede sæler, som kan ses på afstand fra Fyret. Øen er på 22 km2 og har et indbyggertal på ca. 135 fastboende, som har egen skole og læge.
Turen starter på Grenå Havn, hvor vi mødes kl 11 ved Stena Line Terminalen, Færgevej 1. Vi går sammen ombord på Anholt Færgen, der afgår kl. 12.
Der er gratis parkering på havnen. Til Grenå er der letbaneforbindelse fra Århus og bus fra Randers. Fra Grenå Trafikterminal til Grenå Havn er der 3,2 km, hvor der er mulighed for telebybus.
Kontakt turleder, såfremt der er problemer med at komme til Grenå Havn.
Sejlturen varer ca 3 timer. Undervejs kommer vi tæt forbi de 111 møller i Anholt Vindmøllepark.
Med Anholt Havn som udgangspunkt udforsker vi øen og Anholt By, som ligger 2-3 km fra havnen.
På havnen er der et hyggeligt havnemiljø med restauranter, boder og barer. De fleste har kun udendørs servering. Først til foråret ved vi, hvilke der har åbent på rejsetidspunktet.
Der er planlagt tre vandreture. Terrænet er på længere strækninger forholdsvis udfordrende sandstier, strand og kuperede trampestier. Gode vandreben er således en forudsætning.
De tre vandreture er:
- Anholt Havn, Flakket og Nordstrand. Ca. 6 km (på ankomstdagen).
- Til fyret og retur. Den ene vej via Nordbjerg (39 m) og videre ad sandstier gennem ørkenen og den anden vej langs Nordstranden. Rute afhængig af vejr og vind. Ca. 18-19 km.
3. Kærlighedsstien, Anholt By, Flyvepladsen, Sønderstrand, Sønderbjerg (48 m) og Vesterstrand. Ca. 12-13 km.
Vi bor på Casablanca Hostel-Anholt Vandrehjem som ligger ved havnen.
Vi har reserveret en stor del af værelserne på stedet. Badeværelser og toiletter er fælles.
Vandrehjemmet har hyggelige terrasser og udendørs bar, som måske er åben efter vandreturene og hvis vejret er godt.
Morgenmad og opvask hjælper vi hinanden med i vandrehjemmets fællesophold.
Indkøb kan foretages i den nærliggende dagligvarerbutik SparKonge.
Pris er 2810,- kr pr. person i dobbeltværelse. Enkeltværelsestillæg på 480,- kr.
Turen er primært for medlemmer af DVL. Den gennemføres ved ca 20 deltagere, der som udgangspunkt er fordelt på 7 dobbeltværelser og 6 enkeltværelser.
Prisen er inklusiv:
Færge Grenå – Anholt tur/retur.
Tre overnatninger på vandrehjemmet.
Sengelinned og håndklæde.
Dag 1: Sandwich på færgen, aftensmad.
Dag 2+3: Morgenmad, sandwich på vandreturene, aftensmad.
Dag 4: Morgenmad på færgen, som afgår kl. 8.
Kaffe/the på vandrehjemmet.
Aftensmad forventes alle aftener at være på restaurant eller take away.
2 turledere der er med hele vejen igennem.
Prisen er ekslusiv:
Drikkevarer til eget forbrug.
Snacks på vandreturene.
Husk endvidere badehåndklæde, hvis man vil i vandet.
Tilmelding; Medlemmer på venteliste til første tur til Anholt får først tilbudt plads.
Ellers gælder først til mølle.
Tilmelding slutter 19/6, hvorefter deltagelse kun er muligt, såfremt der er ledige værelser på Casablanca Hostel.
Tilmelding er til Tove Christensen på mail tovec113@gmail.com hvor følgende anføres:
Navn, addresse, medlemsnummer og afdeling. Dit telefonnummer.
Om der ønskes dobbelt – eller enkeltværelse. Hvem man ønsker at dele værelse med. Hvis ikke man kender en at dele værelse med, kan dobbeltværelse kun tilbydes, hvis anden deltager af samme køn ønsker det samme.
Evt. hensyn, f.eks vedr. kost.
Efter tilmelding afvent bekræftigelse på, at der er plads på turen.
Herefter indbetales prisen til MobilePay nr. 157768 (DVL Århus Lokalafdeling).
Tilmelding er først endelig gældende når beløbet er indbetalt.
Afbud:
Indtil 16/6-2023 tilbagebetales fulde beløb.
Herefter er der ingen tilbagebetaling, medmindre turen kan overtages af en anden.
Vær således opmærksom på, at du selv står for rejse-, ulykkes- og afbestillingsforsikring.
Bemærk venligst, at ethvert eventuelt krav mod Dansk vandrelaug – Aarhus afgøres efter dansk ret og søgsmål skal anlægges ved domstol eller voldgift i Danmark.