Vandreferie Pilgrimsruten Cammino di San Fransesco

Vandring gennem de smukke landskaber i Toscana og Umbrien med pittoreske små byer på toppen af bjergene.
Pris: 12.900 kr. pr. person i delt dobbeltværelse. Tilmelding på  www.dvl.dk/koebenhavn/tilmeldingsture.  Ring og hør om evt. afbudspladser.


 

Har du altid haft lyst til at gå en pilgrimsrute, men har hørt om de stærkt befærdede pilgrimsruter i Spanien, så er denne tur noget for dig!  
På den Italienske Cammino di San Fransesco møder du kun ganske få andre pilgrimme. Vi går fra Stia ved Firenze – til Assisi. Vi overnatter et nyt sted hver nat og bor på de gamle klostre i Camaldoli og det meget store og smukke kloster i La Verna, som anses for at være et af de mest spirituelle og hellige steder i Italien. Andre stedet bor vi på små hoteller, agriturismi og et enkelt Ostello. med overnatning på klostre, små hoteller og agriturismoer.
Du skal kun gå med din dagtursrygsæk, men du skal være vant til at vandre i bjerge. Dagturene varierer mellem ca. 10 og 30 km; men da vi går i bjerge, er der mange højdemeter, nogle dage op til 1200 m op og 1000 m ned, så du skal være i god form. Sværhedsgraden svinger fra let til moderat til hård. Det er ikke vanskelige stier, men ind i mellem lange vandredage. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du vil kunne klare turen, så kontakt turlederne, inden du melder dig til turen.
Efter 6 dages vandring i Toscana når vi til Umbrien. Vi oplever en ændring i landskabet med landbrugsarealer i dalene og skovklædte bløde bakker med gamle borge på toppen. Vi kommer igennem spændende gamle byer med ringmure som Citta de Castello og Gubbio. Efter i alt 12 vandredage når vi til Assisi med den berømte Basilica di San Fransesco, som i dag er hovedsædet for Fransiskanerordenen. Vi har en fridag i Assisi, hvor vi har tid til at se klosteret og de andre seværdigheder i byen.
Daglig turlængde: Mellem 10-30 km – sværhedsgraden varierer fra let til middel til hård, se beskrivelse ovenfor. Husk dagtursrygsæk. 
Tilmelding og betaling med Dankort el. Visa/Dankort fra d. 10.12.18 t.o.m. d. 10.06.19.  Depositum: 5.000 kr./person som betales ved tilmeldingen med Dankort eller Visa/Dankort. Restbeløb betales senest 5-8-19.
Prisen inkluderer fly fra og til København samt transport med tog og bus. Bagagetransport alle dage. Overnatninger i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad. Desuden er halvpension (middag) i 12 dage inkluderet. Øvrige måltider – frokost alle dage og drikkevarer for egen regning.
Min. antal deltagere: 10 personer, max. antal deltagere: 14 personer, samt 2 turledere. 
Fra: Kastrup Lufthavn 12/9 kl. 00.00. Til: Kastrup Lufthavn 26/9 kl. 00.00. Nærmere oplysninger modtages i god tid før afrejse fra turlederne. 
Turledere: Ingelise Kvorning tlf. 50499187 og Hans Henrik Kleinert tlf. 21756668, Københavns afd.

TILMELD

Mødested på kort

Indlæser…