Weekendtur på Langeland

Weekendtur over 3 dage på Langeland med vandringer ved Ristinge, på Øhavsstien og blandt vilde heste på Sydlangeland. Tilmelding åbner på dvl.dk/viborg d. 10. februar. For medlemmer af DVL-Viborg dog 1. februar på særskilt udsendt link. Pris 520 kr. plus betaling til overnatningssted.

Traditionen tro inviterer vi på en spændende tur over 3 dage, i år til Langeland. Fredag er turen åben for alle. Ophold samt turene lørdag og søndag kræver medlemskab af DVL.

Vi skal bo på Ristinge Camping-Feriepark, Ristingevej 104, 5932 Humble, hvor der er forskellige hytter og diverse campingpladser.

Du bestiller selv den ønskede overnatningsform sammen med hvem, du eventuel vil bo sammen med. Kan du ikke finde nogen at bo sammen med, så angiv det ved tilmeldingen, så vil vi prøve at være behjælpelige. Det er vigtigt at du bestiller som del af DVL-Viborg, da det berettiger os til adgang til pladsens fællesfaciliteter både ude og inde. Disse er allerede nu reserverede. Se de forskellige hyttemuligheder her. Der kan også bestilles plads til telt eller campingvogn på pladsen.

 

Du står selv for:

  • Morgenmad, madpakker, termo-kaffe/te
  • Diverse drikkevarer og snacks
  • Grill-kød/fisk til fredag aften. (Der kan bestilles vegetarmenu, som er med fisk/æg/ost og evt. kylling. Der kan ikke bestilles veganermenu).

Vi sørger for (inkl. i prisen):

  • Tilbehør til fredag aften samt grillkul.
  • Kage lørdag eftermiddag.
  • Buffet fra Kædebycafeen lørdag aften.
  • Afslutning med kage søndag eftermiddag.

Et detaljeret program fremsendes til de tilmeldte senest 1. juni. De angivne klokkeslet er foreløbige.

Turene:

Fredag: Ristinge Klint og halvøen rundt. Ca.10 km. (Se særskilt turbeskrivelse – kommer senere).

Lørdag: Kort tur på Øhavsstien ca. 10 km eller: Lang tur på Øhavsstien ca. 20 km.

Søndag: Dovns Klint og Vilde Heste ca. 10 km.

Ledere på vandreturene: Louise Bertelsen, Michael Rasmussen og Jørgen Due.

Koordinatorer: Annette Stenov og Birthe Ambrosius

 

Pris: 520 kr. pr person + udgifter til overnatningsstedet.

Der er plads til 40 deltagere.

Tilmelding:

Tilmeldingen er forhåndsåben 1.-7. februar for medlemmer af DVL-Viborg via link, som udsendes direkte til afdelingens medlemmer.

Tilmeldingen åbner for øvrige medlemmer af DVL 10. februar kl. 16.00 via link her på siden.

Tilmeldingsfrist: Senest 7. marts.

Betalings- og afbudsbetingelser:

Din andel i fællesudgifterne (520 kr./person) betales straks efter tilmelding. Kontonummer vil fremgå af bekræftelsen.

Ved evt. afbud inden 1. juni kan fællesudgifterne tilbagebetales. Fra 1. juni tilbagebetales de kun, hvis en anden kan overtage pladsen. Udgifter til overnatning betales direkte til overnatningsstedet og ved evt. afbud gælder deres afbudsbetingelser.

Mødested på kort

Indlæser…