Weekendtur til Nationalpark Thy – enkelte ledige pladser

Vi bor på Hanstholm Camping. 
Fredag eftermiddag arrangeres der vandretur i Tved Klitplantage. Denne tur er åben for alle. 
Fredag aften rykker vi ud i naturen og skal nyde Naturmad. 
Lørdag vandrer vi ved Stenbjerg. 
Lørdag aften skal vi indtage aftensmaden på Hanstholm Hotel. 
Søndag vandrer vi ved Lodbjerg Fyr. 
Max deltagerantal: 40 personer. 
P.g.a. afbud er der opstået enkelte ledige pladser

Fredag d. 7/8: Tved Klitplantage – 51 moh.

Vi mødes på P-pladsen ved kanten af Nors Sø kl. 12 og spiser vores madpakker.
Kl. 12:30 går vi op gennem skoven over Stavsbjerge til parabelklitten ved Langesande.
Herfra går vi over til udsigtstårnet ved grænsen til vildtreservatet inden vi fortsætter ned til Isbjerg, hvorfra vi kan nyde den storslåede udsigt over vildtreservatet og Nors Sø.
Sværhedsgrad: Blå/4-5/12
Start: P-pladsen, Hindingvej 43, 7700 Thisted

Naturmad i Thy.
Aftensmaden fredag skal vi i år indtage ved en shelter på kanten af Hanstholm Vildtreservat, seks km fra campingpladsen.
Mie Buus fortæller os om spiselige planter og serverer herefter tre retter dejlig mad tilsat skønne blomster og urter. Øl, vin og vand kan købes eller selv medbringes.
I tilfælde af regnvejr, spiser vi på Campingpladsen.
Mødested: P-plads ved Sårupvej 62, 7730 Hanstholm kl. 18.00

Lørdag d. 8/8: Stenbjerg – 24 moh.
Vi går i afvekslende terræn forbi vådområderne Bislet og Embak. Fortsætter gennem skoven ud til redningsvejen som vi følger til Stenbjerg.
Herfra ned til stranden som vi følger op til Stenbjerg Landingsplads og videre til Käte Lassens hus og udsigtsbunkeren.
Undervejs kommer vi op og ned ad flere bakker med flotte udsigter og på redningsvejen får vi en fornemmelse af klithedernes natur.
Ruten er ca. 1 km på stranden.
Ved Stenbjerg Landingsplads er der både et spilmuseum og et redningshus omdannet til et fint museum.
I Käte Lassens hus kan vi se værker af flere berømte malere, der har opholdt sig her. Blandt andre Jens Søndergaard og Marie og P. S. Krøyer.
Fra bunkeren bagved er der en fantastisk udsigt over klithederne og havet.
Sværhedsgrad: Blå/4-5/14.
Start på P-plads på Stenbjergvej, 800 m øst for rundkørsel kl. 10.00 (33 km og 31 min fra campingpladsen).
Slut 16.00
Se Naturstyrelsens folder: Stenbjerg i Thy

Aftensmad på Hanstholm H
otel, Chr. Hansens Vej 2, 7730 Hanstholm kl. 18.30 (4,2 km 6 min fra campingpladsen).
Her er bestilt en treretters menu bestående af fisk, kalv og kage.

Søndag d. 9/8: Lodbjerg – 25 moh. 
Med start fra Lodbjerg Fyr, skal vi vandre i en lille skov, over klitheden på redningsvejen og på stranden.Der bliver tid til at nyde synet af de smukke nyrenoverede bygninger ved Lodbjerg Fyr.
Sværhedsgrad: Rød/4-5/10 
Ved havet finder vi den særprægede kystklint "Sorte Næse". Den er op til 10 meter høj og består af moræneler, som er overlejret af flyvesand. Mellem ler og sand findes tørvelag, "martørv", som stammer fra moser dækket af flyvesand. I bunden af klinten ses en opskudt flage af det mørke glimmerler, som er en havaflejring og derfor indeholder fossiler af snegle, muslinger og søpindsvin. Kysten nedbrydes til stadighed, og det sker, at der dukker oldsager frem af klinten. Det vidner – ligesom gravhøjene inden for klitten – om det folk, som levede her i stenalderen, jern- og bronzealder.Start ved Lodbjerg Fyr Lodbjergvej 33, 7770 Vestervig kl. 10.00 (51km 49 minutter fra Campingpladsen)
Slut: kl. 15.00
Se Naturstyrelsens folder: Klitplantagerne i Sydthy

Tilmelding:
Man kan tilmelde sig gruppevis eller enkeltvis. Tilmeldingen er åben. 
Pris:
700 kr som indbetales senest 1. hverdag efter tilmelding.

Prisen inkluderer:
– Naturmad i Thy fredag
– Tre retters middag i Hanstholm lørdag
– Boller på turen lørdag og søndag.

Prisen inkluderer ikke:
– Leje af hytte
– Morgenmad og frokostpakke.
I butikken og restauranten kan man bestille både morgenbrød og ”food-to-go”.
*
Indkvartering:

Vi bor på:
Hanstholm Camping, Hamborgvej 95, 7730 Hanstholm
www.hanstholm-camping.dk
Info@hanstholm-camping.dk
Telefon: 97965198
Ejer: Bent Thodsen

I skal selv bestille hytte, plads til telt eller campingvogn.

Har du ikke aftale med andre om bofællesskab, er vi behjælpelige med det. Skriv eventuelle ønsker i beskedfeltet på tilmeldingsformularen.

Indtil slutningen af marts er der forhåndsreserveret følgende hytter, men andre hytter kan vælges, såfremt de stadig er ledige.:

Hytte nr Toilet Reserveret Rengøring Pris/2 nætter Incl rengøring Beskrivelse
9, 11 Nej 2 200 1040 1240 10 m2, 2 personer
12, 14, 16 Ja 3 200 2000 2200 25 m2, 6 personer
22, 24, 26, 28, 30 Ja 5 200 1840 2040 20 m2, 4 personer
32, 34, 36 Ja 3 200 2000 2200 25 m2, 6 personer

Se udførlig hyttebeskrivelse på dette link og se en virtuel rundvisning på dette link.

Når du tilmelder dig vil du på bekræftelses-mailen modtage en formular, der skal udfyldes med navn, adresse, mailadresse og telefonnummer og med ønske om, hvilken type hytte du vil leje.
Formularen sendes til campingpladsen. Er den ønskede hytte udlejet, hjælper Bent Thodsen med at finde en tilsvarende hytte. 
Kode ved booking: 50633

Efter bekræftelse fra campingpladsen opkræves 1500 kr. Resten betales fire uger før arrangementet. Campingpas er ikke nødvendigt.
En pakke sengelinned kan lejes for 70 kr. Dyne og pude kan lejes for 25 kr.

Mødested på kort

Indlæser…