Weekendtur ved Aabenraa (Udsolgt – Venteliste)

3 dage i det sønderjyske kuperede landskab omkring Aabenraa og Haderslev. Vandreture i Haderslev Tunneldal, ved Genner Hole og Kalvø samt på Løjtland.

Vi bor på Fjordlyst Hotel og Camping i Aabenraa. Maks. 40 deltagere.

Vi vil gerne traditionen tro invitere jer på en spændende weekendtur, i år over 3 dage i det sønderjyske kuperede landskab omkring Aabenraa og Haderslev.

Vi håber på et Coronafrit år med færre restriktioner.

Vi skal bo på ” Fjordlyst Hotel og Camping” i Aabenraa, hvor der er forskellige hytter, diverse campingpladser og hotelværelser.

Se detaljeret program nedenfor.

Du/I bestiller selv jeres ønskede overnatningsform, sammen med hvem I eventuel vil bo sammen med (se hjemmesiden).

Det er vigtigt at I bestiller under DVL-Viborg da det berettiger os til adgang til pladsens fællesfaciliteter både ude og inde. Disse er allerede nu reserverede.

I står selv for morgenmad, madpakker, termo-kaffe/te, diverse drikkevarer, snaks og grill-kød/fisk til grillen fredag aften.

Arrangørerne sørger for:

– Tilbehør til fredag aften samt grillkul.

– Kage lørdag eftermiddag.

– Buffet fra Røde Kro og Hotel lørdag aften.

Der vil være plads til 40 deltagere.

Pris: 425 kr + prisen til indkvarteringen + udgifter til grillmad, morgenmad, madpakker og drikkevarer.

De 425 kr dækker: Tilbehør til grillen fredag, kage lørdag eftermiddag, buffet lørdag aften, kaffe/te og kage fredag og lørdag aften samt udgifter i forbindelse med forberedelsen af turen.

Tilmelding:

Tilmelding nederst på siden.

Tilmeldingen åbner 1. marts: For medlemmer af Viborg afdeling åbnes dog 15. februar via et link udsendt til medlemmer af afdelingen.

Tilmeldingen lukker 15/4, eller når maks. antallet er nået. Herefter oprettes en afbudsliste.

Program for weekendturen:

Fredag:

12.00 Frokost egne madpakker på mødestedet Haven ved Møllesøen, Tønning Mølle,Tørningvej 6, 6500 Vojens.

12.30 Vandretur Haderslev Tunneldal, Pamhule Skov og Hindemade. Denne tur er åben for alle, se turbeskrivelse

Ca. 16.30 Indkvartering på ”Fjordlyst Hotel og Camping”, Sønderskovvej 100, 6200 Åbenrå.

Aften: Fælles grill. Eget medbragt kød/fisk og drikkevarer, fælles indkøbt tilbehør, kaffe/te og kage. Eventuelt en travetur til stranden.

Lørdag:

Morgenmad i hytterne, madpakker.

9.30: Vandretur fra Genner Hole Parkeringsplads, Haderslevvej (464), 6200 Aabenraa.

1. etape. Genner Hole, Runde Mølle, Dyvig Hoved, Nørreskov og retur. 10 km.

Pause til medbragt formiddagskaffe undervejs.

2. etape. Genner Hole, Kalvø og retur. 7 km.

Pause til medbragt frokost undervejs.

Fælles eftermiddagskaffe/the ved tilbagekomst

Vi står for brødet. I medbringer kaffe/the og kopper.

Fælles borddækning til buffet i fælleslokalet i hovedbygningen.

19.00 Buffet og kaffe med kage. Husk drikkevarer.

Søndag:

Morgenmad og madpakker i hytterne. Pakke biler, rengøring og afregne overnatninger,

Vandretur i Løjtland, Dyrehave og retur, 12 km.

9.30: Startsted Jørgensgård Skovvej, 6200 Åbenrå.

Pause til madpakken undervejs.

13.30: Tak for turen og farvel

Husk:

Sengelinned, Håndklæder, Viskestykker, Karklude.

Morgenmad, Kaffe-/tefiltre , Madpakketilbehør, kaffe/te.

Grillkød/fisk og drikkevarer

Turledere:

Ove, Annette og Niels Kristian

Tilmelding på knappen nedenfor.

Alle pladser er optaget; men det er muligt at skrive sig på en afbudsliste

Ved tilmeldingen accepteres betalings- og afbudsbetingelserne:

– Ved tilmelding betales 425 kr. senest førstkommende bankdag

– Ved afbud senest 15/4 tilbagebetales det indbetalte med et fradrag på 25 kr.

– Ved afbud senere end end 15/4 tilbagebetales beløbet kun, hvis der er venteliste og en anden vil overtage pladsen. Dog med et fradrag på 25 kr.

– Overnatning bestilles og betales direkte hos Fjordlyst Hotel og Camping. Her gælder overnatningsstedets betalings- og afbudsbetingelser.

Mødested på kort

Indlæser…