Gå dig til nye venskaber
Vi ved, det er sundt at vandre for både krop og sind. Men faktisk kan det at vandre også være godt socialt. Måske især hvis man vælger at bytte charterferien ud med en vandreferie.
Man kan sagtens gå alene. Det er ikke en holdsport, der kræver en stor skare af mennesker for at kunne lykkedes eller være en god oplevelse. Der kan faktisk måske til tider være noget særlig smukt og fordybende ved at bevæge sig rundt i naturen, til lyden af sine egne fodtrin, vinden omkring sig, og den flygtige lyd af fuglefløjt som ledsager.
Men det at dele naturens storhed, kan også være med til at skabe venskaber eller sågar danne grobund for kærlighed. Kirsten Brandt har i mange år arrangeret vandreferier til forskellige destinationer rundt om i verden. Turen er blandt andet gået til Portugal med Camino Portugues, Pilgrimsruten i Nordspanien og Italien med Via Francigena, 3 etaper fra San Bernardo Pass til Lucca, og Kirsten fortæller, at der kan ske noget helt særligt mennesker imellem, når de vandrer sammen under fjerne himmelstrøg.
– Det er ikke unormalt, at folk begynder at åbne op for nogle meget personlige ting over for gruppen eller dele af gruppen på tredje eller fjerdedagen.
– Jeg tror, at det er fordi, vi bevæger os i det her store rum, som naturen er, som inspirerer til, at man kan lukke det ud, der fylder, siger Kirsten. Men det handler selvfølgelig også om, at man er sammen på en anden måde, end man er på en dagsvandring herhjemme.
DVL går også på ferie – se hvor her
På en ferie er der tid til at venskaber kan spire og gro.
For det kræver tid, at skabe en forbindelse mellem mennesker, men hvis først den er der, er der også potentiale, for at venskabet kan fortsætte længe efter rejsen. Og det langtfra en sjældenhed, at relationer begynder at tage form.
Turlederen tager initiativ til en start
Kirsten fortæller, hvordan hun altid tilbyder, at turdeltagerne kan tage med hende ud at spise om aftenen, hvis de mangler selskab. Der er nemlig en del, som, i hvert fald første gang de rejser, ikke kender nogen. Og hendes tilbud bliver også taget imod og brugt flittigt især de første dage. Men lidt efter lidt stopper deltagerne med at være fremmede for hinanden og arrangerer middage i større eller mindre grupper udenom Kirsten.
– Så kan det være, at jeg skal sidde alene, men ellers ved jeg som regel, hvilke restauranter jeg skal tage hen til for at finde nogen at spise med. Men det viser jo, at der opstår fællesskaber, og det er jo mit mål, siger Kirsten.
Man deler oplevelser
Også Ole Bertelsen, formand for rejsegruppen, har tidligere arrangeret mange ture til blandt andet Norge og Færøerne og kan fortælle om, hvordan det sociale på en vandreferie er anderledes end herhjemme.
– Man snakker jo sammen på en anden måde, fordi man er sammen døgnet rundt, og så får man nogle kulturelle oplevelser sammen, siger Ole. Oplevelser, man kan snakke om længe efter, og som man har delt med nogle mennesker, man havde noget med. Hvis ikke for livet, så i hvert fald for en stund.
Der er også rum til romantik
Kirsten ved ikke, hvor mange der holder kontakten, når de kommer hjem fra en ferie. Men både hun og Ole kan se, at der er en del gengangere på deres ture. Så selv hvis man ikke får udvidet sit daglige sociale netværk, kommer mange igen både for destinationen, naturen, og for at være sammen med nogle mennesker, man har haft hyggelige stunder med før.
– Især på påskevandringen kan jeg se, at folk kommer igen, så det er jo pragtfuldt. Der er både knus og kram og mange glædelige gensyn hver gang, siger Kirsten. Og det er måske egentlig ikke så mærkeligt, at det er nemt at komme tæt på nogen, når man rejser sammen. Fordi man tilbringer længere tid sammen og har fælles interesser for natur, kultur og vandring. Det giver ideelle betingelser for, at snakken kan glide.
Fælles for en del er også, at de er singler, og for nogles vedkommende er de blevet singler i en høj alder. Kirsten fortæller, at der på nogle af hendes ture, som eksempelvis juleturen til La Palma, udelukkende eller overvejende er kvinder, som ofte bliver veninder. Ole har til gengæld oplevet, at der på hans ture nordpå er flere mænd, end han normalt oplever på dagsvandringer. Derfor har han også flere gange oplevet, at hans turdeltagere er blevet til par efterfølgende.
Pilgrimsruten Cammino di San Fransesco er på DVL’s ferieprogram til september
Netværk med vandring
Der er altså rig mulighed for at få udvidet sit netværk gennem vandring, hvis det er det, man ønsker. Og vandreferierne er på mange måder særligt fordelagtige, hvis man har en drøm om, at komme tæt på andre mennesker, fordi man lynhurtigt får en masse både naturskønne og kulturelle oplevelser i baggagen sammen. Minder, der kan danne fundamentet under nye venskaber.
Det er klart, at man også bare kan nyde ferien for det, den er. Den oplevelse. Det moment. Den skønhed og de samtaler, som det indebærer uden at have nogen forventning om, at det skal være mere end bare det: En ferie. Men så igen – måske bliver du overrasket over, hvad det kan lede til.
Af Freja Fredsted Dumont