Lisbeth Cappelen
Jeg har vandret i mange år rundt omkring i Danmark men også rundt omkring i verden – dog mest i alpelandene i Europa. Jeg er også gammel O-løber, og derfra har jeg en god kortforståelse og kan finde vej.
I DVL-regi er jeg ny turleder fra 2025 og ser frem til at komme i gang. På DVL Gentoftes tur til Færøerne vil jeg være en del af turlederteamet.
I naturen finder jeg ro, ny energi og får masser af god motion. Jeg er en positiv og nysgerrig person, der holder meget af at være en del af fællesskaber – gamle som nye!
Mit lokalområde omkring den gamle flyveplads i Jonstrup, holder jeg utroligt meget af. Her er højt til himlen og masser af muligheder for gode ture med både sø, skov og flyveplads i fokus og masser af historier at fortælle.
Glæder mig til at vi ses på vandring!