Sommerafslutning i Bording.

Solen og deltagernes glæde lyste om kap ved Hernings sommerafslutning.

Det skønneste vejr var rammen om sommerafslutningen for Herning afdelingen

Vi mødtes ved forsamlingshuset i Bording, hvor Kaj bød velkommen med ordene: ”Det er nu lidt underligt at byde velkommen til sommerafslutning, når vi næsten ikke har været sammen hele foråret. – Men dejligt at det kunne lykkes.”

Derefter førte Annalise os ud på en flot tur rundt om Bording, langs åen og ad Planetstien. En dejlig tur med 45 glade vandrere i høj sol, smuk natur og ikke mindst Annalises lækre pølsehorn, som gav ny energi midt på ruten.

Tilbage igen gik vi op i Kaj og Annalises have, hvor alt var klart til frokostbolle med Bøllingsø øl. Her hyggede vi, sang og snakkede og nød at være sammen igen.

En super veltilrettelagt dag, hvor alt klappede. Selv vejret, havde Annalise og Kaj styr på det.