Her følger en liste over bøger om vandring og gåture, som vores medlemmer har fundet inspiration i og glæde ved at læse.
Listen er delt op i tre kategorier:
Hvis du har læst en inspirerende bog, som du kan anbefale andre vandreinteresserede, skal du udfylde formularen nederst på siden for, hvorefter vi vurderer om den skal optages på listen.
I DVL har vi også et anmelderkorps
Læs anmeldelser af nye vandrerelevante bøger her
Lån digitalt via biblioteket
I disse tider er det værd at vide, at du via bibliotekstjenesten eReolen kan låne bøger og lydbøger til din computer, tavle eller mobil. Det kræver blot, at du opretter dig som bruger på dit lokale bibliotek.
Videnskab, historie og filosofi
GÅ-BOGEN
Af Bente Klarlund
Faglig og essayistisk gennemgang af gang som motion og livsform.
GÅ – et skridt af gangen
Af Erling Kagge
Interessante betragtninger over det at gå, lige fra ekstreme ture over sydpolen til den daglige gåtur.
Gå! – En filosofisk fodrejse
Af Frederic Gros
En rejse gennem diverse filosoffers holdning til vandring – fx Kant, Kirkegaard, Thoreau, Rousseau, Nietzche, Gandhi.
Pilgrimsspor
af Eliszabeth Knox-Seith
Forskellige artikler om pilgrimsrejser i Danmark og udlandet. Delt op i 3: Pilgrimsvandringens eksistentielle udtryk, fra middelalder til modernitet og udviklingen af pilgrimsbevægelsen i Danmark. En ret interessant essaysamling.
Mindfuldness i naturen
af Eva Zelander
7 principper for mindfullness: beginners mind (åbenhed), accept, at give slip, ikke ambition (ikke stræben, ikke-ærgerrighed), tålmodighed, tillid, ikke-dømmen, ikke-vurdering (fordomsfrihed). Sansemaditation, gående, siddende, stående. 8 oplevelsesparametre: artsrigt, fredfyldt, åbent, folkeligt, rumligt, trygt, kulturhistorisk, vildt.
Gå tur – Om glæden ved at sætte den ene fod foran den anden
Af Anna Skyggebjerg
Om det enkle ved at gå tur – uden pulsur og andre måleinstrumenter!
Perfect Motion: How walking makes us wiser
Af Jono Lineen
(Ebury press. Penguin books Australia 2019)
Den australske forfatters bror døde og så gik forfatteren gennem Himalaya, og senere i andre egne af verden – og laver med en masse eksempler fra sin nære dagligdag og med afsæt i bl.a. hvordan hans søn lærer at gå, en filosofisk, fysiologisk og psykologisk tour de force gennem vandringens mange aspekter.
GÅ – få mere gang i din hverdag
Af Mona Østerlund
Du kan gå dig sund og glad – og gå fra en lang række sygdomme.
Naturterapi – Oplev naturen – styrk livet
Af Lasse Edlev
Med udgangspunkt i øvelser, filosofi og videnskabelig dokumentation præsenteres en vifte af måder at opleve naturen på, heriblandt gang.
Vandring og friluftsliv
Af Mette Mortensen
Brugsbog om vandring.
Guidebøger
Vandreture i Danmark
Af Torben Gang Rasmussen
Kort- og rutebeskrivelser i 7 landsdele: Nord-, Midt- og Sydjylland, Fyn & Øhavet, Sjælland, Lolland/Falster/Møn og Bornholm.
Pilgrimsture i Danmark
Af Jørgen Hansen
Hærvej og klosterrute følges gennem hele landet. Desuden camømo, caminovandring, Haderslev Næs, pilgrimsvandringer omkring Holstebro og Nissum Fjord.
Vandreture i Sverige
Af Jørgen Hansen
Uddrag af de svenske leder i 18 områder, herunder Skåne, Halland og Blekinge. Beskrivelse af Sveriges 30 nationalparker. Også beskrivelse af pilgrimsruter som Birgittaleden & Sankt Olavsleden. Alle beskrivelser er ledsaget af kort.
På tur i reformationens København
22 ture i København som du skal på
Af Morten Lander Andersen
2 bøger med korte ture gennem Kbh. med mange beskrivelser og stor historisk indsigt. Skrevet sammen med andre historikere.
Vandring i Europa
Af Lis Nielsen
Forskellige europæiske ruter beskrevet af den tidligere præsident for ERA (den europæiske vandreforening), nuværende formand for DVL-København.
Guide til Danmarks Bjerge
Af Roger Pihl
Nordmand som med respekt for broderlandets lidenhed betræder de højeste punkter i forskellige landsdele og -skaber. En klassiker fra 2005.
Turen går til Europas smukkeste vandreruter
Af diverse forfattere
Politikens forlag har lavet et gedigent udvalg af fede vandreruter.
Hærvejen – pilgrimsvejen fra Hirtshals/Frederikshavn til Danevirke
Af Henrik Tarp
Guidebog til den danske del af Jakobsvejen fra Nidaros til Santiago.
Vandring på de kanariske øer
Af Lis Nielsen
Gode forslag til vandreture i forskellige sværhedsgrader på alle de kanariske øer inklusive La Gomera og Il Hiero.
Pilgrimsture i Europa
Af Derry Brabbs
Flot illustreret coffee table-bog om et godt udvalg af caminoer i Europa.
The Way of St Francis: Via di Francesco: From Florence to Assisi and Rome
Af Sandy Brown
En udmærket guidebog til Via di San Francesco. Der er adgang til gpx-spor.
Via Egnatia on foot – a journey into history
Af Marietta van Attekum & Holger de Bruin
Del 1: 510 km fra Durres i Albanien, gennem Makedonien til Grækenland. Slutter i Thessaloniki, i alt 510 km
Camino del Norte and Camino Primitivo
Af Dave Whitson & Laura Perrazoli
Guidebog til de fede caminoer i nord langs Biscayen. Gode kort og detaljeret rutebekrivelse.
Skønlitteratur
GÅ – vejen til et vildt og poetisk liv
Af Thomas Espedal
En eksistentiel rejse – med masser af godt citater af kendte filosoffer og andet godtfolk. Dejlig bog.
Glem alt om motion – hovedpersonen går fra normallivets spændetrøje og kedsomhed for at opleve byer og natur, for at være på evig gennemrejse og føle et forstærket nærvær. En smuk rejseskildring fra vandreture i de norske fjeldes stilhed, det sydende byliv i Istanbul og Paris, de uvejsomme bjerge i Tyrkiet og langs de hvide sandstrande i Grækenland. Det er hårdt at være vandringsmand, men de øjeblikke, hvor solen bryder frem og alt føles let, er det hele værd. En stor læseoplevelse og tankevækkende, skriver Karin Basse.
Lykke, længsel og linsesuppe
Af Lene Theill
1000 km på Via de la Plata
Pilgrimsrejsen
Af Paulo Coelho
En fantastisk beskrivelse af Camino Frances
Fodrejser på Langeland
Af Vagn Lundbye
2 kortere ture i 74 og 80 km omkring Langeland og på langelandsbanen. Lundbye fabulerer interessant om, hvad der falder ham ind og, hvad han oplever.
Vandringer med et æsel i Cevennerne
Af Robert L Stevenson
En ret sjov rejsebeskrivelse fra 1879, hvor forfatteren med sit æsel begiver sig gennem et ret uvejsomt og protestantisk område i katolske frankrig.
Om at vandre
Af Henry David Thoreau
2 essays (fra hhv. 1843 og 1862) om kunsten at vandre, som Thoreau var en lidenskabelig dyrker af. På trods af deres alder er skrifterne nutidsfriske.
Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i årene 1828 og 1829
Af H.C. Andersen
En malerisk beskrivelse af en fodrejse til Amager i den første del af 18-hundredtallet
Bjergtaget – at vandre sammen fra Mont Blanc til Middelhavet
Af Tor Hernes & Majken Schultz
En beskrivelse af en vandretur på 4 uger ad GR5 fra Schweiz til Nice. Sjove og berørende møder og naturbeskrivelser, inkl. et enkelt lynnedslag.
Om at gå i is: München–Paris 23.11 til 14.12 1974
Af Werner Herzog
Forfatteren er tysk instruktør af film, opera mv. Regnes for en af de største filminstruktører i verden.
Han fortæller selv indledningsvis, da han erfarer, at en kendt skuespillerinde, som han har arbejdet sammen med, er alvorligt syg i Paris og sandsynligvis vil dø, er hans øjeblikkelige reaktion at det ikke må ske. Han beslutter at gå til Paris i sikker forvisning om at hun vil overleve, hvis han kommer til fods. Og det gjorde hun.
Herzog har dateret sin beretning om sin vandring til maj 1978.
Berlin – Moskva
Af Wolfgang Büscher
(C&K Forlag 2015. På tysk i 2003)
Forfatteren er tysk journalist (1951) ved flere store tyske aviser.
En sommerdag tager forfatteren vandrestøvlerne på for fra Berlin at følge i Napoleon og Hitlers spor østpå til Moskva. Turen tager ham 3 måneder, hvor han ad landevejen går gennem det tidligere DDR, Polen, Hviderusland og Rusland. Selv i de mest forladte egne møder han fascinerende skæbner og historier. Turen er en slags bodsgang for forfatteren for hans ungdommelige ideologiske vildfarelser og for bedstefaderens deltagelse i Hitlers togt mod Rusland.” En vandring under historiens lov” som en anmelder skrev.
Her finder du flere indlæg på vores hjemmeside om bøger