Jobopslag: Administrativ medarbejder til medlemshåndtering og sekretariatssupport (vikariat)

Har du styr på administration, trives du med systemer og medlemskontakt – og har du lyst til at understøtte den daglige ledelse i en landsdækkende forening? Så er det måske dig, vi søger til Dansk Vandrelaugs sekretariat.

FK22 Høve-Højderygstien Østjyderup med Vestsjælland Afd. Foto Jytte Nielsen

På DVL-tur i Østjyderup. Foto Jytte Nielsen

Om Dansk Vandrelaug

Dansk Vandrelaug (DVL) er en landsdækkende forening, der siden 1930 har skabt fællesskab og naturoplevelser gennem vandring i Danmark og udlandet. Foreningen har ca. 600 engagerede frivillige fordelt på 20 lokalafdelinger. Sekretariatet er placeret i København og består af et lille, tæt samarbejdende team, som understøtter foreningens frivillige, daglige drift og ledelse.

Stillingen

Vi søger en administrativ medarbejder til et tidsbegrænset vikariat på 25 timer ugentligt med opstart 1. marts 2026 eller snarest muligt og frem til 31. juli 2027. Der er mulighed for forlængelse, dog ikke garanteret.

Du bliver en central del af sekretariatet og får en vigtig rolle i både medlemshåndtering, administration og support til den daglige ledelse. Stillingen indebærer tæt samarbejde med sekretariatets medarbejdere og sekretariatschefen samt løbende kontakt til medlemmer og frivillige i lokalafdelingerne.

Dine primære opgaver

Medlemshåndtering og administration

• Daglig håndtering af medlemsdata, herunder ind- og udmeldelser (evt. kendskab til systemet Membercare)
• Besvarelse af henvendelser fra medlemmer pr. mail og telefon
• Administration af kontingent, opkrævninger og simple afstemninger i samarbejde med sekretariatet
• Understøttelse af lokalafdelinger i administrative spørgsmål
• Opdatering og vedligeholdelse af interne systemer og registre
• Diverse administrative ad hoc-opgaver, herunder drift af ejendommen på Kultorvet 7

Support til den daglige ledelse
• Administrativ understøttelse af sekretariatschefen i det daglige arbejde
• Forberedelse af materiale, overblik og opfølgning i relation til møder og beslutninger
• Koordinering og praktisk opfølgning på interne processer og aftaler
• Bidrag til struktur, overblik og kontinuitet i sekretariatets arbejde

Opgaverne vil kunne tilpasses dine kompetencer og udvikle sig over tid.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med administrativt arbejde – gerne fra forening, organisation eller sekretariat
• Arbejder struktureret, selvstændigt og med sans for detaljer
• Er serviceminded og trives med mange kontaktflader
• Har gode it-kompetencer og sætter dig hurtigt ind i nye systemer
• Har lyst til at arbejde tæt sammen med ledelsen i en mindre organisation

Kendskab til foreningsliv og frivillige organisationer er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

• Et meningsfuldt vikariat i en forening med et stærkt formål
• En alsidig administrativ stilling med ansvar og indflydelse
• Tæt samarbejde med sekretariatets ledelse
• Et uformelt og engageret arbejdsmiljø
• Arbejdsplads på vores kontor på Kultorvet midt i København

Ansættelsesvilkår

• 25 timer ugentligt
• Ansættelse fra 1. marts 2026, eller snarest muligt, og frem til 31. juli 2027
• Mulighed for forlængelse, dog ikke garanteret
• Løn fastsættes efter kvalifikationer
• Gensidigt opsigelsesvarsel i vikariatets løbetid jf. funktionærloven
• Ferie afholdes i overensstemmelse med ferieloven

Ansøgning

Send din ansøgning og CV via formularen på dvl.dk/ansøgning.
Ansøgningsfrist: 22. februar 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
sekretariatschef Martin Machado på mm@dvl.dk eller tlf. 21 29 32 78.