Medlem

Ny på tur eller en erfaren vandrer? Som medlem i Dansk Vandrelaug får du sund motion, gode oplevelser i naturen og hyggeligt samvær med i rygsækken.

Københavns afdelingen er én af 20 DVL-afdelinger fordelt i hele landet. Med os får du altid godt selskab på vandreturen, for vi har omkring 2.500 aktive medlemmer.

Et års medlemskab koster som følger i 2018:

  • Voksen 27 til og med 64 år = 412 kr.
  • Senior over 65 år / førtidspensionist = 284 kr.
  • Familie (ægtefæller / samlevere + børn og unge u. 27 år) = 568 kr.
  • Seniorpar over 65 år / førtidspensionistpar = 420 kr.
  • Unge 18-26 år = 100 kr.
  • Børn 0-17 år = 60 kr.

Ønsker du at blive medlem af Dansk Vandrelaug, kan du indmelde dig online og betale for medlemskabet. I din indbakke vil du modtage en bekræftelse på betalingen samt en mail, hvor vi byder dig velkommen som nyt medlem. Hvis du bor i Storkøbenhavn (minus Lyngby og Gentofte kommuner) bliver du automatisk medlem i Københavns afdelingen.

Har du ikke et elektronisk betalingskort eller oplever du problemer i forbindelse med indmeldelsen, kan du kontakte sekretariatet på tlf. 3312 1165 hverdage mellem kl. 10-15, eller sende en mail til dvl@dvl.dk.

Som medlem af Dansk Vandrelaug får du først og fremmest muligheden for at deltage i vandreture over hele landet, i godt selskab og med erfarne turledere, som vil vise dig stier og steder, som du måske aldrig tidligere har oplevet.

Inspirerende blad, vandreferier og andre fordele

Seks gange om året vil du få tilsendt DVL’s medlemsblad VandreLiv, som indeholder artikler om vandring samt annoncer for de kommende vandreture og -ferier i ind- og udland.

Blandt de utallige medlemsfordele kan vi nævne, at du får rabat på køb af varer i bl.a. følgende butikker: Friluftsland, Eventyrsport, Fjeld & Fritid samt Spejder Sport. Se listen over de mange fordelsbutikker på dvl.dk.

Overvejer du at blive medlem af Dansk Vandrelaug, men endnu ikke er helt sikker, er du velkommen til at gå med vores vandreture med henblik på en vurdering af, om vores koncept for vandreture kunne være noget for dig.

Medlemskabet giver dig samtidig adgang til de mange vandreferier, vores turledere arrangerer i både ind- og udland – Fantastiske ferier iscenesat af vandrere for vandrere. Kurser er også en del af vores medlemsfordelspakke, hvor turledere og bestyrelsesmedlemmer derudover har adgang til en række kompetencegivende kurser.