Gymnastik-kredsen

Kredsleder: Kell Østerlind, Vanløse, tlf. 27594824, e-mail: kell.osterlind@gmail.com

Gymnastikkredsen er kommet godt i gang med den nye sæson, som startede den 7. september. Vi har budt velkommen til 4 nye medlemmer, hvilket vi er meget glade for. Selv om sæsonen er startet, kan du sagtens nå at komme og være med.

Motionsgymnastik:

Holdet er både for kvinder og mænd. Der plejer at være ca. lige mange af hvert køn. De fleste i alderen 60 + men det er ikke noget krav. Man må selvfølgelig gerne være yngre.

Gymnastikken er motionsgymnastik, hvor der arbejdes med bevægelighed, styrke, puls og balance. Der arbejdes også med elementer fra SMART træning, som fokuserer på at holde hjernen frisk.

Undervisningen varetages på skift af to dygtige instruktører, som sørger for varieret gymnastik fra gang til gang.

I gymnastikkredsen lægger vi også vægt på det sociale fællesskab og afholder derfor julefrokost i slutningen af november, spisning i forbindelse med generalforsamling sidst i marts og spisning ude i byen i starten af maj som afslutning på sæsonen. Derudover kan de, der har tid, lyst og mulighed, deltage i ”2. halvleg” på en nærliggende cafe efter mandagens træning.

Kom og få en prøvetime:

Vi har plads til flere medlemmer på holdet.

Interesserede er altid velkomne til at komme og få en eller to prøvetimer. Send en mail til kredsleder Kell Østerlind: kell.osterlind@gmail.com eller kasserer Gunhild Madsen: madsengunhild@gmail.com, så vi kan tage godt imod dig/jer.

Tid og sted:

Gymnastik hver mandag fra 7/9 2026 til 26/4 2027 kl. 19.30 – 20.30 på Vesterbro Ny Skole gym-sal C2 1. sal, Slesvigsgade 6, 1762 København V (indgang fra Slesvigsgade ved multihallen). Gymnastiksalen er nyrenoveret i 2026.

Kontingent: 800 kr. Prisen er for hele sæsonen (8 måneder)

Deltagelse kræver medlemskab af DVL.