Samkørsel

Der er stadig samkørsel fra Holmsminde p-plads, Kongebrogade 24-26, 6000 Kolding for ture, der foregår i weekenden og til aftenturene om sommeren.

Torsdagsturene har samkørsel fra Livas p-plads, Domhusgade 6, 6000 Kolding

Mødetidspunktet kan kun ses på hjemmesiden under den enkelte tur, alternativt kan man ringe til turlederen for turen.

DVL Kolding kan dog ikke garantere, at der er en chauffør. Vi kan kun opfordre chaufførerne til at køre forbi samkørselstederne, hvis de har plads i bilen.

Prisen afregnes med 0,50kr/km/person til chaufføren.

Tilmeldingsordning til samkørsel

Hvis man vil sikre sig kørsel/chauffører, kan man aftale kørsel gennem en fællesmail.

Man tilmelder sig listen på: kolding-dvl@gmail.com  eller på formularen herunder.

Når man er tilmeldt, kommer man på en mailingliste med adressen: kolding-dvl@googlegroups.com, hvor man kan tilbyde kørsel eller bede om kørelejlighed.

Man skriver f.eks. ” Jeg skal med på turen søndag til Nørresø og har to ledige pladser i bilen, send sms hvis du mangler kørelejlighed. Vi kan aftale tid og mødested”

Eller

” Jeg vil gerne med på turen søndag til Nørresø, men mangler kørelejlighed, jeg bor i Bramdrupdam” eller Vejen eller Fredericia m.fl.

Man kan også samle op på Holmsminde eller Livas p-plads, eller hvor det er nemmest i forhold til tur og bopæl. Oplys mobil i mailen, det gør kommunikationen vedr. tid og sted nemmere, og man bliver ikke spammet med uvedkommende mails om interne aftaler.

Prisen for at køre med er 0,50kr/km pr pers.

Vi anbefaler og håber at I vil være med til at udbrede kendskabet til ordningen for at få den til at fungere. Gruppen må kun bruges til aftaler om samkørsel.  

 

Tilmelding til mailingliste

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.