Astronomi og vandring

Vi mødes ved Brorfelde Observatorium kl.13.30, og vandrer først ca. 12 km i det flotte og dramatiske terræn omkring observatoriet. Senest kl. 17 er vi tilbage til stedet igen, og vi byder på en sandwich, som vi spiser sammen indenfor.
Kl. 18.00 mødes vi med en af observatoriets ansatte, som de næste to timer vil guide os gennem programmet ”Tættere på stjernerne”.
Brorfelde observatorium er virkelig et besøg værd. I over 40 år (1953-1996) var det en levende, videnskabelig arbejdsplads og i dag, 20 år efter lukningen, er stedet blevet et unikt besøgscenter for alle som er interesserede i astronomi. Selv nattemørket er fredet! Se mere om dette spændende sted på www.brorfeldeobservatorium.dk.
Undervisere: astronomer/naturvejledere fra Brorfelde.
Turleder: Jette Kruse.
Pris: 200 kr.
Deltagerantal: max 30.
Du medbringer varm drik og en lille eftermiddagsmadpakke. Noget af astronomikurset om aftenen foregår udenfor, så en ekstra tør sweater er en god idé at have med. 
Tilmelding til sekretariatet på dvl@dvl.dk senest: 1. oktober.

Hvis man ønsker at overnatte inden for en rimelig afstand af Brorfelde, kan man enten prøve Vandrerhjemmet i Holbæk eller henvende sig til Observatoriet på tlf. 7236 3900. De vil være behjælpelige med at finde et B&B i nærheden.

Kursussted på kort

Indlæser…