Rejselederkursus

Kom på rejselederkursus og få redskaberne til at være turleder på Dansk Vandrelaugs vandreferier.
Rejselederkurset er både for den lidt erfarne turleder og for turlederen, som gerne vil i gang med vandreferier.
På kurset bliver du klædt på til at gennemføre vandreferier i Dansk Vandrelaug. Du vil blandt andet lære om at lægge et program for en rejse, forsikring og lovgivning, og du vil møde andre kommende og nuværende rejseledere i Dansk Vandrelaug.
Praktisk info
Pris: Gratis for medlemmer og frivillige. Transportudgifter afholdes af landsforeningen efter indsendelse af rejseafregning, når turlederen er tilmeldt kurset af afdelingen.
Forplejning: Der serveres frokost samt kaffe/te.
Maks antal deltagere: 16
Tilmeldingsfrist: 1. oktober 2025.
Program:
- 09.30-10.00: Ankomst, morgenkaffe.
- 10.00-10.15: Præsentations runde. Hvilke erfaringer har du med vandreferier?
- 10.15 -11.15: Generel gennemgang af forudsætningerne og grundlaget for at gennemføre vandreferier v. Ole Bertelsen
- 11.15-11.30: Pause
- 11.30-12.15: En repræsentant for et rejsebureau vil fortælle om rejsebureauet og om samarbejdsmuligheder med DVL
- 12.15 – 13.00: Frokost
- 13.00 -14.00: Gruppearbejde. I opfordres til at tage en ide/oplæg med til en vandreferie. I grupper vil vi så prøve at videreudvikle ideerne til et grundlag for en vandreferie. Det er en mulighed for at få afprøvet problemstillinger og få svar på spørgsmål.
- 14.00 -14.20: Pakkerejseloven samt Rejsegarantifonden v. Ole Bertelsen
- 14.20 – 14.40: Forsikringsspørgsmål v. Ole Bertelsen: Turlederens forsikringer, Hvilke forsikringer bør deltagerne tegne?, Anmeldelse af skader, uheld etc., Hvad gør turlederen, når der opstår problemer undervejs, flyet ikke afgår etc. Er der en forsikringsløsning?
- 14.40 -15.00: Gennemgang af hjemmesidens informationer samt om annoncering
- 15.00 -15.30: Kaffepause
- 15.30 -16.00: Eksempler fra virkeligheden som program, budget, regnskab, indberetningsskema, evalueringsskema og oversigt over vandreferier
- 16.00 -16.30: Netværksdannelse og spørgsmål