Vild mad kursus – guidet tur med smagsprøver

Kom med og lær de spiselige planter i naturen at kende.

Vi går på jagt efter sommerens vilde spiselige planter på en gåtur i den skønne natur ved Kongskilde Naturcenter i Sorø. Brændenælder, skvalderkål og ramsløg kender de fleste, mens sødskærm, røllike og mjødurt er mindre kendt. Sanserne bliver sat i spil - vi kigger, lugter, mærker og smager – så I lærer planterne godt at kende.

I får gode råd til hvordan I kommer godt i gang med at sanke og hvordan I anvender de vilde planter i almindelige madretter i hverdagen.

Efter gåturen bliver I budt på en let anretning med smagsprøver på vild mad fx solbærblade lemonade, skvalderkålspizza, brændenældeboller, røllikesmør, strandarve-tzatziki og mjødurt panna-cotta.

Til sidst gennemgår vi de planter, som vi har mødt på vores tur - og I får madopskrifter med hjem.

Tidspunkt: søndag den 9. juni 2024 kl. 10:00 - 13:30.

Mødested: Kongskilde Naturcenter, Skælskørvej 29, 4180 Sorø.

Turens længde: ca. 3 km.

Påklædning: praktisk og efter vejret.

Medbring gerne: kurv, saks, havehandsker (muligt at låne).

Pris: 250 kr. (inklusiv smagsprøver og opskrifter).

Deltagerantal: Min. 6, maks. 20.
Underviser: Lise E. M. Kristiansen, tlf. 2369 3306.Tilmeldingsfrist: Den 2. juni på dvl@dvl.dk eller 3312 1165.

Kursussted på kort

Indlæser…