Gravlev Ådal Ruten
KATEGORI
Kultursti
START
P-plads ved Thingbæk Kalkminer, Røde Møllevej 6, 9520 Skørping (Se startstedet på et Googlekort)
Informationstavle og et 10 x 10 cm Kvalitetssti skilt er opsat ved start.
SLUT
Samme sted.
LÆNGDE
Ca. 11 km; heraf 5 km på natursti
SVÆRHEDSGRAD
Moderat
BESKRIVELSE

Der er flere steder undervejs opstillet borde-bænke til spisning/kaffe/hvil.
Fra startstedet går turen under hovedvejen, mod NNØ over engareal, igennem Gravlev by og videre gennem dalen ca. 2,5 km til broen over Gravlev Å. Derfra mod syd op gennem Nørreskov med fortidsminder. Videre mod vest langs kanten af ådalen, forbi Ravnkilde, gennem et hjørne af Rebild Bakker og forbi Lars Kjærs hus. Kovads Bæk krydses, og ruten går mod syd, over Rebildvej og forbi Rold Storkro. Derfra ned til hvor Lindenborg Å krydser hovedvejen – ruten går på en hængebro oven over åen under vejen og derefter ca 1 km langs åen op mod Regan Vest. Nu går ruten gennem skoven op til kridtbakkens højeste punkt med en flot udsigt over ådalen, Rebild Bakker og Rold Skov. Derfra er der er knap 1 km til rutens afslutning

AFMÆRKNING
Man kan med fordel følge ruten med et kort, en GPS, eller en smartphone. Se links herunder for mulighederne.
ANDET
Kvalitetsstien er lavet i samarbejde NST Himmerland

LINKS
Du kan downloade en folder om kvalitetsstien
Du kan downloade kvalitetsstien fra OutdoorActive
Find de øvrige kvalitetsstier