NÆSSET RUNDT
Fotos: Malik Skydsgaard.
KATEGORI
Vandresti
START
P-pladsen, Trelde Næsvej 290, Fredericia. (Se startstedet på et Googlekort)
Informationstavle og et 10 x 10 cm kvalitetssti skilt er opsat ved start.
Der er også en busholdeplads ved P-pladsen.
SLUT
Samme sted.
LÆNGDE
4,8 km.
SVÆRHEDSGRAD
Let
BESKRIVELSE
Vandreruten Næsset Rundt leder jer igennem det bedste af den unikke natur på Trelde Næs nord for Fredericia. Ruten er primært i skoven, men rummer også strandeng og lidt åbne arealer. En stor del af turen foregår med udsigt over enten Lillebælt eller Vejle Fjord.
Trelde Næs indgår i Danmarks Naturkanon og er et unikt naturområde med skov, strandeng, lerskrænter, klinter og en Blå Flag-badestrand. Skoven har en høj biodiversitet og flere veje og stier, man kan udforske, når man har været ruten rundt.
Området har også en spændende kulturhistorie, som man bl.a. kan dykke ned i ved naturcentret, som ligger på ruten.
På parkeringspladsen findes informationstavle, toiletfaciliteter samt foldere med kort over området.
For mere information om området, klik her.
AFMÆRKNING
Ruten er markeret med grønne pile, men kun med uret rundt. Man kan med fordel følge ruten via Trelde Næs folderen, en GPS, eller en smartphone. Se links herunder for mulighederne.
INDKØBSMULIGHEDER
Der er en campingplads 800 m før P-pladsen, campingpladsen har et lille minimarked og 6 km derfra ligger Brugsen i Egeskov.
LINKS
Du kan downloade en folder om kvalitetsstien – Klik her
Du kan downloade kvalitetsstien fra Outdooractive (Klik på Learn More):