Om os

DVL-Lyngby er en af Dansk Vandrelaugs 21 afdelinger (CVR 32 75 52 32)

Oplevelser og samvær gennem vandring
– det er sundt, og det er sjovt –

Alle er velkomne til at deltage på vores vandreture. Du skal blot møde op som angivet i vores annoncer og se efter en flok glade mennesker med rygsæk og vandrestøvler.

  • Vores vandreture er strækker sig fra 3 km til 100 km.
  • Vores dygtige og engagerede turledere arrangerer og leder årligt ca. 220 vandreture med samlet ca. 4500 deltagere.
  • Vores medlemmer bor fortrinsvist i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner.

Vores historie

Lyngby-afdelingen blev stiftet 23/2-1939 og er en af de 21 afdelinger, som DVL er inddelt i.

DVL-Lyngby er organiseret som en forening med en formand og en bestyrelse. Til afdelingen er der knyttet frivillige og ulønnede turledere og andre medarbejdere. Formand og bestyrelse vælges på en generalforsamling, hvor medlemmerne af DVL-Lyngby har stemmeret.

DVL-medlemmer i Lyngby-Taarbæk og den forhenværende Søllerød Kommune er automatisk medlemmer af DVL-Lyngby, medmindre de ønsker at være medlem i en anden afdeling. Tilsvarende kan DVL-medlemmer uden for vores geografiske område få medlemsskab i DVL-Lyngby.

Dagdriverbanden

Dagdriverbanden er en aktivitetskreds under Lyngby afdeling. Men bortset fra hjemstedet under Lyngby afd., er Dagdriverbanden økonomisk uafhængig af Lyngby afd. Dagdriverbanden planlægger selv egne ture, og har egne turledere, formand, bestyrelse, kasserer og vedtægter. Formand og bestyrelse vælges på egen generalforsamling.

Dagdriverbanden aflægger beretning på Lyngby afdelings generalforsamling. Lyngby Afd. står for annoncering af Dagdriverbandens ture i VandreLiv og på hjemmesider.

Dagdriverbanden blev dannet 22/1-1983 under Gentofte afdeling. 1/1-1990 flyttede Dagdriverbanden hjemmested til Lyngby Afd.