Turene ligger om lørdagen og starter fra en station i hovedstadsområdet kl. 13.00 og slutter samme sted kl. 15.30. Afvigelser fra dette kan forekomme, men vil altid fremgå af turannoncen.
Prøv en kort tur i godt selskab
I godt selskab kan du gå længere, end du tror, og du vil opleve, at selv i din nærmeste omegn er der listige stier og interessante steder, du ikke kender. Tag blot travetøjet på, og mød op på stationen. Tilmelding er ikke nødvendig, og du behøver ikke at være medlem.
Turene er 6-8 km lange og tager 2-2½ timer. Farten er ca. 4-4,5 km/t og terrænet er let gået.
Medbring lidt at spise og drikke til en lille pause ca. midtvejs.
Se vores Lyngbytravere her