I 2025 er Vandrernes Dag lørdag 27. september – ses vi?
Dansk Vandrelaug markerer hvert år Vandrernes Dag den første lørdag mellem 23. og 30. september.
I 2025 er Vandrernes Dag derfor den 27. september.
Vandrernes Dag er et led i den europæiske vandreuge, som hvert år ligger i perioden 23.-30. september. ERA, European Ramblers’ Association, har udnævnt den første lørdag i denne periode til European Walking Day og opfordrer medlemsorganisationerne til at arrangere vandreture lokalt netop denne dag.
DVL Lyngby bidrager normalt med 3 ture på hhv 8 km, 12 km og 31 km. Turene slutter i Dyrehaven ved Ulvedalsegen, hvor der bydes på kage og musik. Husk egne drikkevarer. Brug tursøgeren til at finde de planlagte ture, når de efterhånden bliver offentliggjort.