Onlineundervisning i Viewranger

DVL gennemfører gratis onlineundervisning i den gratis GPS-app Viewranger for medlemmerne i uge 7.

Viewranger - en gratis GPS-app

Viewranger - en gratis GPS-app

Mange bruger GPS-appen Viewranger og endnu flere har hørt om Viewranger.

I denne kolde tid, hvor vi desværre ikke kan gå sammen, er Viewranger en rigtig god app, du kan få inspiration til egne vandreture og bruge til at navigere med.

Klik og gå til medlemsportalen
Klik herover og meld dig ind i vores forening for at få adgang til DVL Vandrerakademi.

Vi har derfor besluttet at afholde 3 onlinekurser mandag, tirsdag og onsdag i uge 7, hvor du kan blive klogere på Viewranger.

Lørdag i uge 8 har vi også lagt onlineundervisning i kalenderen. Vi forsøger at finde et par datoer senere, også i weekender, hvor du kan følge med.

3 timer + 1 time

Det enkelte kursus starter kl. 9, hvor vi frem til kl. 12 gennemgår og lærer om de forskellige ting i Viewranger. Derefter skal du selv ud og gå en tur om eftermiddagen og afprøve Viewranger i praksis. Vi slutter kl. 16-17 med erfaringsopsamling og spørgsmål/svar.

Du kan før kurset downloade ViewRanger på din smartphone. ViewRanger er en gratis app og downloades på vanlig vis i Playbutik for Android og i App Store for iPhone/iPad.

Vent med at købe kort til Appen, til du har været på kurset. Du bør før kurset oprette dig som bruger på my.viewranger.com. Husk dit password.


Undervisningen er en del af det nye DVL Vandrerakademi, hvor vi underviser og holder foredrag online.

Læs mere på DVL Vandrerakademi og tilmeld dig et af kurserne hér.


Læs mere om Viewranger her