Stubbergård Sø

38 forventningsfulde medlemmer fra DVL Ringkøbing-Skjern vandrede rundt om Stubbergård Sø og besøgte derefter Sevel Kro for at nyde en velfortjent Sevel Boeuf.

DVL vandretur - Stubbergård Sø

Skovhygge. Foto: Jim Lange

Turen startede kl. 11 og bød på frisk og godt vandrevejr med vind og skiftende mellem lidt regn, solskin og mest tørvejr. Turen bød på varieret og flot landskab – se bare turbillederne!

Bent Erik fortalte før start og på turen bl.a. om: Søen og dens rige fugle- og dyreliv, Stubber gård, Stubber Kloster, Helligkilden og Sortehusene.

Uddrag fra vandreturfolder:
Stubbergård Sø og det omkringliggende landskab, har siden 1980 været fredet. Målet med fredningen er at bevare de naturvidenskabelige, kulturhistoriske, og landskabelige værdier og forbedre offentlighedens adgang til det 437 ha store privatejede område.
Der er et rigt fugle- og dyreliv omkring søen.

Sevel Kro: Sevel Boeuf. Lækker, mager og letkrydret hakkeboeuf af kødkvæg fra Friland serveres på rustik jerntallerken med råstegte kartofler og svampesauce, samt hvidløgssmør og godt hjemmebagt brød 250 g.

Stor tak til Bent Erik Rosenkvist og Karin Tordrup for en flot og dejlig tur OG for ideen med krobesøget.

Læs mere og genopfrisk noget af det Bent Erik fortalte via linkene herunder:
Holstebro kommune om Stubbergård Sø (Vandreturfolder kan vælges ved at klikke Læs mere
Visitholstebro også om søen.

Se samtlige billeder fra vandreturen her.
Bliv inspireret til andre vandreture – Find vej til vores store samling af dejlige turbilleder her