Verdens Ende

25 vandrere var med på turen, der nu er blevet gangbar, efter der er kommet bro over Heager Å. Flot tur i dejligt vandrevejr.

DVL vandretur 290821. Verdens Ende. Engbroen.

Engbroen. Foto: Jim Lange

Turen gik fra P-plads ved Naturkraft gennem tunnel under omfartsvejen til Verdens Ende og med den nye Engbro over Heager Å og videre til Madpakkehuset ved Vonåen. Her blev der holdt kaffepause. Herfra videre ad vejen der går forbi Adventure Park, over Søndervig Landevej til Gammel Sogn Kirke hvor madpakkerne blev spist med smuk udsigt til Fjorden. Turen gik herefter på stien til Ringkøbing, forbi Fjordgården på det forhøjede dige, forbi den nye pumpestation og tilbage til start.

Bent Erik suppleret af Otto og Hans Christian Vestergaard fortalte bl.a. om udviklingen af stien og om det store ønske, at det på sigt bliver muligt at gå langs Vonåen og om nye tiltag der nu er i tankerne.

Bent Erik fortalte også om de behov der har været gennem de seneste århundreder for passage over Vonåen og om de muligheder, der har været gennem perioden – Spændende! (billede 112007 fortæller noget om det).

Turen findes i folderen ”Det Blå Trail”.
Verdens Ende 290821 – ruten

Stor tak til Bent Erik og Otto for en flot og spændende tur

Her kan der læses mere:
udviklingsforum.dk om Vonå – Det Blå Trail
visitringkoebing.dk om Det Blå Trail – herfra kan vandrefolder hentes
dbrs.dk – det blå spor
holmsland-kirker.dk om Gammel Sogn Kirke

Se samtlige billeder fra vandreturen her.
Bliv inspireret til andre vandreture – Find vej til vores store samling af dejlige turbilleder her.